Forsker: Vi er blevet mere vrede

Når køen i Netto bliver for lang, sukker vi højlydt. Når dommeren dømmer forkert i fodbold, brøler vi IDIOOOT! Og når bilisten foran os overholder hastighedsbegrænsningen i overhalingsbanen, råber vi FUCK DIG! Og skal man tro rektor og professor Lars-Henrik Schmidt fra Danmarks Pædagogiske Universitet, gør vi det mere og mere. For vreden i samfundet vokser, skriver han i bogen 'Om Vreden', der udkommer på mandag. Lars-Henrik Schmidt mener, at det er blevet vanskeligere for folk at styre vreden, og når de er vrede, er der mere af den. Et eksempel er cyklister i trafikken, der sparker til bilerne. »Den kedelige meddelelse er, at vi er nødt til at acceptere den vrede. Vi kan ikke afskaffe den. Men vi kan blive bedre til at finde en udløsning for vores vrede, der er håndterbar«. Han har ikke målt og vejet mængden af vrede i vores omgivelser. Bogen er skrevet på baggrund af hans egne mavefornemmelser, og dem er der delte meninger om. Flere psykologer og samtidseksperter er enige om, at vrede fylder i vores liv, og at den kommer til udtryk på andre måder end for tre eller ti generationer siden. Anden forsker: Vi bliver sjældent vrede »Før kunne vi bruge vreden på at føre krig. I dag har vi ikke mange socialt accepterede måder at leve vores aggression ud på. Den foregår inde i hovedet, indtil den bliver skreget ud i supermarkedskøen«, siger sociolog Emilia van Hauen. Professor i historie, dr.phil. Jens Engberg fra Aarhus Universitet afviser, at vi skulle være blevet mere vrede end tidligere i historien: »Vredesudbrud er tværtimod blevet så sjældne, at vi opfatter det som noget mærkværdigt, når det sker. Det virker så besynderligt, at det syner større, end det er«.