Svin skal hjælpe stressede danskere

Mens lægerne i dag kun har grove metoder til at måle stress og stressbelastninger hos mennesker, vil situationen allerede om fem-ti år kunne være en helt anden. En gruppe danske forskere og læger vil nemlig udvikle et såkaldt stress-o-meter - en række målrettede blodprøver, der skal afsløre, hvor hårdt påvirket et menneske egentlig er af stress. På baggrund af disse målinger vil lægen så kunne fortælle vedkommende, om han eller hun eksempelvis er i forøget risiko for at få blandt andet hjerte-kar-sygdomme og diabetes 2; sygdomme, hvis udbrud kan fremskyndes, hvis man lider af langvarig stress. »Netop at kunne opdage mulige tegn på sådanne sygdomme i god tid - og dermed forhåbentlig kunne hjælpe patienten til at forebygge gennem medicin, kostomlægning eller livsstilsændringer - er noget af det, man kan håbe på at opnå ved hjælp af et stress-o-meter«, siger lederen af Molekylærmedicinsk Forskningsenhed ved Aarhus Universitet, professor Niels Gregersen. Han er en af de forskere, som nu søger om støtte til projektet. Svært at måle stress Når en læge i dag undersøger en patient, der klager over stress, spørges der til vedkommendes livssituation og egne oplevelser af stressbelastninger. Desuden kan lægen via en blodprøve se, hvor højt patientens niveau af stresshormonet kortisol er. Men selv om tallet er lavt, kan vedkommende godt være meget stresset, for kortisolproduktionen har det med at blive sløv, hvis man har været stresset og måske også deprimeret i længere tid, fortæller en anden deltager i projektet, overlæge Bo Netterstrøm fra Stressklinikken ved Hillerød Sygehus: »I det hele taget har vi ikke ret mange informationer at arbejde med, når vi undersøger for stress, og derfor er der brug for et stress-o-meter«. Fra svin til menneske Første fase i udviklingsarbejdet er gennemført af videnskabsmænd ved det statslige Forskningscenter Foulum og Syddansk Universitet. De har ved hjælp af blodprøver og adfærdsobservationer undersøgt svins reaktioner på stresspåvirkninger og blandt andet fundet ud af, at førergrise - baconverdenens pendant til administrerende direktører og andre tobenede med reel magt - har et bedre immunforsvar end mere underdanige artsfæller. Samtidig var førergrisene i front, når det gjaldt om at håndtere akut stress. Suppleres med blodprøver fra mennesker Forsøgene tænkes nu videreført og suppleret med undersøgelse af blodprøver fra patienter, der søger hjælp på Stressklinikken i Hillerød. Tanken er - via særlige blodprøvebaserede målinger af de skønsvis 800 gener, der er involveret ved stressreaktioner - at skaffe ny viden om de centrale stressgener. Kan man identificere eksempelvis 20 særligt betydningsfulde stressgener og derefter undersøge aktiviteten af de proteiner, de producerer, »vil der være mulighed for at udvikle et egentligt stress-o-meter«, siger professor Niels Gregersen. Lykkes det at konstruere et stress-o-meter, vil det også kunne bruges til stressvurderinger på arbejdspladser. Man vil så kunne få et præcist billede af, hvordan den enkelte medarbejder påvirkes af sin arbejdssituation.