Flere penge til efterlønnere i arbejde

Regeringen er parat til at gøre det mere attraktivt for efterlønnere at arbejde på deltid. Under forhandlingerne lørdag om velfærdsreformer lagde finansminister Thor Pedersen (V) et nyt forslag på bordet, som skal gøre en efterlønsaftale mere spiselig for både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. De to partier har tidligere været ude med et forslag om at gøre det muligt for efterlønnere at tjene op til 30.000 kroner uden modregning i efterlønnen. Regeringen har hidtil været imod, fordi den frygter, at det vil gøre efterlønsordningen mere attraktiv for personer, der ellers ville være blevet på arbejdsmarkedet. Men ifølge Politikens oplysninger er regeringen nu parat til se på ideen, som ifølge både S og DF især skal komme de lavtlønnede til gode. Intet fast beløb Der bliver formentlig ikke tale om et fast beløb, som efterlønnere må tjene om året. Men i stedet kan man forestille sig en model, hvor der sker en mindre modregning i efterlønnen per arbejdstime. Regeringens indrømmelse kommer på et tidspunkt, hvor forhandlingerne for alvor er gået ind i deres afgørende fase. Efter uger med uformelle kontakter mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og de radikale mødtes parterne sent fredag aften og igen to gange i går. At finansminister Thor Pedersen nu indkalder de tre partier til fælles forhandlingsmøder skal ses som udtryk for, at han er ved at have skitsen til et forlig. Finansministeren var fåmælt efter dagens forhandlinger, men både hos regeringen, S, R og DF er der forventning om, at der kan laves en aftale i den allernærmeste fremtid. »Jeg tror stadig på, at der kan opnås en enighed, men om det bliver i morgen eller i overmorgen eller på tirsdag, vil jeg ikke sige noget om«, sagde Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, efter møderne lørdag. Enighed i sigte Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) deltog i forhandlingerne, hvor regeringen stadig kæmper for at få gennemført stramninger på dagpengeområdet. 10. klasse blev også diskuteret lørdag, men her er det også op ad bakke for regeringen, der ønsker en de facto-nedlæggelse af 10. klasse, som vi kender den i dag. Til gengæld ser der efterhånden ud til at være enighed om de fleste overordnede elementer i en ny efterlønsordning. Regeringen har opgivet sit håb om at hæve efterlønsalderen til 63 år. I stedet kommer den til at ligge på 62 år, men med en nærmere aftale om gradvist at sætte efterlønsalderen yderligere op, hvis den gennemsnitlige levetid bliver ved med at stige. Fortrydelsesret Der vil også fremover skulle betales et efterlønskontingent, men det bliver mindre end det beløb, som regeringen har lagt op til i sit velfærdsudspil. Samtidig ser de forhandlende parter på muligheden for at indføre efterløn med fortrydelsesret. Det betyder, man kan hoppe på ordningen, selv om man mangler nogle års indbetalinger for at få fuld efterløn. Det vil betyde en mindre efterlønsydelse, men giver et sikkerhedsnet for den ufaglærte med hårdt fysisk arbejde, der i en ung alder framelder sig ordningen. En af de helt store knaster er, hvornår de nye efterlønsregler skal træde i kraft. Dansk Folkeparti kæmper hårdt for en overgang, der er længere end de ti år, og det spørgsmål bliver formentlig først afgjort til allersidst i forhandlingerne.