S vil samle uddannelser for unge

Lyt til artiklen

Socialdemokraterne vil skabe én ungdomsuddannelse - men med fire forskellige studenterhuer svarende til det nuværende gymnasium, hf, erhvervsskoler og handelsskoler. Det skal styrke især erhvervsskolernes prestige og sørge for, at både forældre, elever og politikere får øjnene op for, at det er lige så fint og godt som gymnasiet med en studenterhue i en anden farve. Nyt stort udspil Det foreslår Socialdemokraterne i et kæmpe uddannelsesudspil, som bliver hovedtemaet på kongressen i september - og i en kommende valgkamp. »I bund og grund handler det om at sørge for, at realisere målet om, at 95 procent af eleverne får en ungdomsuddannelse. Især erhvervsuddannelserne har svært ved at klare sig i kapløbet med de andre uddannelser. Vi vil give dem værdi, ved at de blive en del af et fælles ungdomsmiljø«, siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S). Samlet ungdomsmiljø De gymnasiale uddannelser skal samles i regionale Centre for Ungdomsuddannelser og være fælles om lærere, bygninger, kantine og kan også udbyde nogle fag sammen, men med hver sin profil. Gymnasier og erhvervsskoler kan også fusionere helt, så også de praktisk orienterede uddannelser blive en del af et samlet ungdomsmiljø. Forskningsleder Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet, kalder det umiddelbart en glimrede ide, fordi det 'kan stoppe den uhensigtsmæssige sortering af elever', der foregår i dag: »Erhvervsskolernes status kan risikere at blive endnu lavere de kommende år, hvor der vil blive optaget elever, som vil have endnu sværere ved at leve op til kravene. Hvis de kommer tættere på gymnasierne, vil det give en bred indgang til en ungdomsuddannelse, hvor det er lettere at fastholde et flow af tilfredse studerende«, påpeger hun. Også direktørerne for erhvervsskolerne ser gode muligheder i en sammenlægning, som de blandt andet har positive erfaringer med i Lemvig og Nakskov. Gymnasiet mindre attraktivt Gymnasierektorerne er derimod ikke begejstrede. »Det er en rigtig dårlig ide, som vil gøre gymnasiet mindre attraktivt, fordi vores profil vil blive udvisket. Det er også i direkte strid med gymnasieforliget, hvor hver uddannelse skal have sin klare profil for at tiltrække hver deres unge«, siger Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening. Haarder kan lide ideen Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at det kan være en god ide - og peger på, at vejen allerede er banet, for at de kan fusionere, fordi gymnasierne er blevet selvejende. Men han afviser at gøre det ved lov. »Vi har nu lavet fri bane for lokalt samarbejde og fusioner på frivillig basis, og det skal vi lade gro nedefra, inden vi tager stilling til, om de skal samles«, siger Bertel Haarder. De radikale er derimod imod ideen. »Der er meget mere dybtgående pædagogiske overvejelser, der skal til for at forbedre miljøet, end et spørgsmål om struktur«, siger Margrethe Vestager (R).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her