Bendtsen og Fogh i krig om religion

Spørgsmålet om, hvor meget religion skal fylde i det offentlige rum, er landet i en glødende varm stol hos regeringens top. Bendt Bendtsen, leder af de konservative, mener, at kristendommen er kommet under pres og advarede i sin grundlovstale i mandags mod »at skubbe vores egen religion - kristendommen - ud i baglokalet«. »Det er nok snarere tiden, hvor vi skal styrke det kristne fundament under vores samfund - frem for at svække det«, sagde han. Fogh: Religion er en privat sag Men statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), sagde derimod i sin grundlovstale, at religion helst skal holdes bag gardinerne i hjemmet. »Jeg vil stå vagt om det enkelte menneskes ret til frit at tro og til frit at udøve sin religion. Men jeg er også nødt til at slå fast, at religion er og bliver et personligt anliggende mellem det enkelte menneske og den Gud, som den pågældende måtte tro på. Det er farligt, når personlig tro bliver erstattet af en lovreligion, hvor det enkelte menneske skal underordne sig årtusinde gamle forskrifter. Og samfundet indrette sig efter religiøse påbud«, sagde Anders Fogh Rasmussen (V). 'Vi har forskellige holdninger' På et spørgsmål om hvorvidt de to partiledere er uenige, svarer Bendt Bendtsen: »Lad mig bare tage den oppe fra og sige, at når der er politikere, der melder ud om det her, så melder jeg også ud, selv om det er usædvanligt for mig at tale om sådan noget. Vi er to forskellige partier, så det kan godt være, at vi har forskellige holdninger til de ting«. Men kirke- og undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener ikke, at der er modstrid mellem Bendt Bendtsens og Anders Fogh Rasmussens holdninger til, om religion skal fylde mere eller mindre i det offentlige rum. For når Anders Fogh Rasmussen siger, at religion er en privatsag, så mener han ifølge Bertel Haarder, at religionen skal holdes borte fra det politiske rum, men at kristendom stadig er en stor del af vores kultur. Varm tilhænger af folkekirken Bertel Haarder peger på et debatindlæg, som Anders Fogh Rasmussen skrev i Politiken 20. maj om at holde religionen indendørs. »Den danske historie og kultur og det danske samfund er gennemsyret af kristen tænkning - ganske enkelt fordi de fleste danskere er kristne. Og naturligvis betyder det noget i et folkestyre, hvad flertallet tror på. I den forstand kan religion og politik ikke ganske adskilles«, skrev Anders Fogh Rasmussen i et afsnit »Hvis man læser statsministerens indlæg, så vil man kunne se, at der ikke er nogen forskel på det, de har sagt. Han erklærede sig som varm tilhænger af folkekirken og vil betragte det som et kulturtab, hvis den ikke skulle have samme status«, siger Bertel Haarder. Idéen om at religion overhovedet kan skubbes ud af det offentlige rum, blev i går helt afvist af den franske protestantiske præst, Jean Arnold de Clermont, som er formand for Europas største kirkelige paraplyorganisation, Konferencen for Europæiske Kirker (KEK). Både folkekirken og Baptistkirken i Danmark er medlemmer af KEK. I en tale om forholdet mellem verdslighed og protestantisme på den franske ambassade i Danmark talte Jean Arnold de Clermont varmt for friheden til at ytre religiøse holdninger i det offentlige rum. »Hvis en ateist, en kristen, en muslim eller en jøde føler sig presset til at skulle skjule sin overbevisning i det offentlige rum, så er der ikke noget offentligt rum. Det er udtryk for en misforstået verdslighed, at religion skal være en privatsag, som man skal skjule over for andre, sagde Jean Arnold de Clermont til Ritzau.