Kommune må droppe folkeskoler

En ny by uden skoler og børneinstitutioner, men flere tusinde nye borgere i nybyggede lejligheder. Det kan blive konsekvensen af regeringens stramme kurs over for kommunerne i den nye københavnske bydel Ørestad. »Vi står og skal bygge to folkeskoler og seks daginstitutioner i Ørestad. Får vi ikke lov at bruge penge til det, risikerer vi at indrette en ny by uden de nødvendige faciliteter. Det er galimatias«, siger Københavns ungdoms- og uddannelsesborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF). Byggeplaner for 60 millioner kroner København og Ørestad kommer i klemme, fordi regeringen i forhandlingerne om næste års kommunale økonomi har spillet ud med nulvækst på driften og rødt lys for nybyggeri. Dermed bremses Københavns Kommunes byggeplaner, som alene i Ørestad løber op i 620 millioner kroner. »Netop Ørestad er jo et godt eksempel på, at væksten i den private sektor buldrer derud af. Der bygges på fuld kraft og folk er vilde efter at købe boliger i den nye bydel. Men samtidig udsultes den offentlige sektor og kan slet ikke leve op til kravene. Det giver et skævt samfund«, siger Kjeldgaard, som finder det paradoksalt, fordi staten faktisk er medejer af Ørestadsselskabet. Det er ikke kun offentlige institutioner i Ørestad, som enten må droppes eller udskydes. Også de mange nye boliger i Sydhavnen i København kræver en skole og en daginstitution, som er planlagt til en pris på 270 millioner kroner. Også disse planer risikerer at falde. Det er ikke kun mursten, men også driftsbudgetterne, regeringen gerne vil holde i afdæmpet og kort snor. Heller ikke det huer borgmesteren. »Vi har en stor plan for at hæve kvaliteten i folkeskolen, som vi oven i købet har fået stor ros for af undervisningsminister Bertel Haarder (V). Nu får vi tilsyneladende ikke lov at bruge de nødvendige penge til planen«, siger Bo Asmus Kjeldgaard med stor beklagelse i stemmen. Hårde forhandlinger Forhandlingerne om næste års økonomiaftale blev intensiveret fredag. Der var en kommen og gående på Finansministeriets stengange af repræsentanter fra kommuner og regioner. På forhånd har regeringen krævet, at budgetterne i landets 98 kommuner blot stiger med pris- og lønudviklingen næste år. En såkaldt nulløsning mens der nok skal blive flere penge til de fem regioner, som skal drive sygehusene. »Det afgørende er at bruge pengene mere effektivt i kommunerne. Der er stor forskel på, om kommunerne pengene på den mest fornuftige måde,« sagde finansminister Thor Pedersen (V). 180 milliarder kroner Finansministeren gjorde inden forhandlingerne opmærksom på, at kommunerne råder over 180 milliarder skattekroner. Og påpegede, at staten hvert år effektiviserede med to procent, og hvis kommunerne var lige så gode, så ville have knap fire milliarder mere at lege med. »Vi kan ikke rationalisere på samme måde som staten. I staten er der meget mere administration end drift, mens det er lige omvendt i kommunerne, hvor 80 procent er drift - pasning af børn, undervisning og pleje af ældre. Der kan man ikke bare løbe hurtigere«, kommenterede formand for Kommunernes Landsforening (KL), Søllerød-borgmester Erik Fabrin (V). Umiddelbart inden sidste forhandlingsrunde klokken 21 håbede Fabrin stadig på flere penge. »Regeringen er presset af kravet om flere penge til bedre ældrepleje«, sagde han.