Politiet ignorerer piger der føler sig truet

Med 24-års reglen, tykke handlingsplaner og lovændringer har regeringen gennem de seneste år kraftigt signaleret, at tvangsægteskaber skal bekæmpes med alle midler. Alligevel er der masser af eksempler på, at politiet ikke reagerer, når en ung pige med indvandrerbaggrund tropper op på den lokale politistation og fortæller, at hun føler sig truet og tvunget af sin egen familie. Det oplyser en stribe integrationskonsulenter, som Politiken har talt med. »Jeg har mødt mange 15-16-årige piger i den situation, som kommer til os og siger: »Vi har været ved politiet, hvor vi fik at vide, at vi skulle tage hjem«. Det er ganske almindeligt«, siger Leif Randeris, kontorleder i den landsdækkende Indvandrerrådgivningen. Ved ikke nok om sagerne Integrationskonsulen Esma Birdi er også flere gange stødt på problemet. Hun mener, at politiet ofte ikke ved nok om den slags sager til ordentligt at kunne vurdere alvoren af pigens frygt. »Politiet står på bar bund, når de ikke har den kulturelle viden og ikke ved, hvor meget de skal tage de her trusler alvorligt«, siger hun. Den verserende sag om drabet på den 18-årige dansk-pakistanske Ghazala Khan er netop et eksempel på, hvordan politiet undlod at reagere: Den unge kvinde og hendes kæreste kontaktede tre gange politiet for at få hjælp - senest på Middelfart Politistation, få dage inden kvinden blev skudt af sin bror. Parret følte sig forfulgt af kvindens familie og frygtede reaktionen på, at hun var stukket af med en mand, familien ikke ønskede som svigersøn. Umuligt at gribe ind Politimester i Middelfart, Ebbe Steen Hansen, har ikke tidligere hørt om, at den dansk-pakistanke kvinde har henvendt sig på byens politistation for at få hjælp. Men han fortæller, at det i den slags sager er umuligt for politiet at gribe ind, så længe der ikke findes konkrete beviser på trusler eller vold: »Vi har overhovedet ingen muligheder for at gøre noget som helst. Det er for diffust til, at vi kan gribe ind, hvis der kommer et ungt par og siger: »Vi har lavet noget slemt i familien, og derfor vil de nok være efter os««, siger han. Men den indstilling er dybt problematisk, mener integrationskonsulent Manu Sareen, der arbejder med sager om tvangsægteskaber i Københavns Kommune. »Det er en katastrofe. Hvis et ungt menneske henvender sig for at få hjælp, så har du ét skud i bøssen, én chance for at hjælpe. Alligevel ser vi eksempler på, at det ikke sker«, siger han. Erkender utilstrækkelig hjælp Chefkriminalinspektør i Københavns Politi, Per Larsen, erkender, at politiet ikke i tilstrækkelig grad har været opmærksom på at give råd og vejledning i den slags sager. »Jeg synes, det er forfærdeligt, hvis man bare giver folk en kold skulder og lader dem sejle deres egen sø«, siger han. Per Larsen mener, at uanset om der kan stables en straffesag på benene, bør politiet hjælpe ved at henvise til kvindecentre, udstyre pigerne med alarmtelefoner eller tage en »pædagogisk snak« med deres familier. Justitsminister Lene Espersen (K) understreger, at det er politiets pligt at reagere - også selv om de unge piger ikke kan diske op med konkrete beviser. »Det er vigtigt, at politiet i de tilfælde, hvor det ikke er en sag for dem, er opmærksom på at henvise kvinderne til relevante steder. Det vil typisk være krisecentre«, meddeler hun via sin pressechef.