Opsvinget går uden om de svageste

Ham, der tigger på Strøget med en Bjørnebryg i hånden. Og hende, der måske slet ikke taler dansk eller har nogen uddannelse. Sådan lyder karakteristikken af nogle af dem, som ifølge nye tal fra LO indtil videre er gået glip af opsvinget. Godt 90.000 mennesker er ifølge tallene rubriceret som langvarige modtagere af kontanthjælp - og de sidste to år er der blevet flere af dem. Dette til trods for at arbejdsløsheden generelt er faldet de sidste år, efterhånden som den økonomiske vækst er slået igennem. Langvarige modtagere af kontanthjælp Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at sætte ind med ekstra hjælp til den svage gruppe. »Sandheden er jo, at mange af de mennesker måske ikke kan klare et arbejde. Og det må vi tage højde for, når vi forsøger at hjælpe dem videre«, siger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti. Han opfordrer regeringen til at sætte undersøgelser i gang, der kan give et mere præcist billede af gruppen. »Man er så tilbøjelig til at sige, at alle har mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Men sådan er virkelighedens verden altså ikke. Regeringen er nødt til at erkende, at nogle af dem ikke kan klare det«, siger han. Aktivering og jobtræning er ikke nok. Der skal noget helt andet til, lyder holdningen fra Dansk Folkeparti. Tallene fra LO viser, at der er stor udskiftning blandt de langvarige modtagere af kontanthjælp. Årligt siver der godt 22.000 mennesker ind og ud af gruppen. Men knap 40 procent af de langvarige kontanthjælpsmodtagere eller det, der ligner 36.000 mennesker, er blevet hængende i systemet i de fire år, som analysen dækker. »Og vi burde være i stand til at gøre noget for dem midt i et opsving. Altså hvis vi ikke kan gøre noget nu, hvornår skulle det så være?«, siger LO-sekretær Tina Møller Kristensen. Hun mener, at kontanthjælpssystemet slet ikke var beregnet til at parkere folk i årevis. Overskuelig opgave Ifølge forskningschef ved Socialforskningsinstituttet Carl Ploug burde det være en overskuelig opgave at få denne gruppe af svagtstillede i arbejde. »Selvfølgelig er 36.000 mennesker mange. Det svarer jo til en mellemstor dansk provinsby. Men i forhold til den samlede arbejdsstyrke på cirka 3 millioner er det en overskuelig størrelse«, siger Carl Ploug. Men hvorfor vokser gruppen af de langvarige kontanthjælpsmodtagere, når vi har vækst, og arbejdsløsheden generelt falder? »I perioder, hvor arbejdsløsheden falder, så sker der det, at det bliver tydeligere, at der er en gruppe i disse statistikker, som ikke er til at få ind på arbejdsmarkedet. Fordi deres kvalifikationer ikke er til det«, siger Carl Ploug. I opgangstider vil langt de fleste af dem, som bare er rimeligt kvalificerede, få et arbejde, mens de andre bliver sorteret ud for sig, forklarer han. »Så derfor får man den modsatrettede tendens. På den ene side den overordnede tendens til nedadgående ledighed og på den anden side en relativt set større gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere«. V: De skal i arbejde I modsætning til Bent Bøgsted mener Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, ikke, at det er urealistisk, at alle de langvarige kontanthjælpsmodtagere kan få job. Han peger på, at regeringen har pålagt kommunerne at få vendt bunkerne en gang til. »Der var alt for mange, der blev hængende i systemet, uden at der sker noget. Og så har de jo ikke en jordisk chance for at komme ind på arbejdsmarkedet«, siger Jens Vibjerg. Han fremhæver, at der er sat en halv milliard kroner af til projektet. »Det kræver, at nogen tager hånd om dem, og så kan de fleste komme ud på arbejdsmarkedet«, mener han.