Kun 50 asylbørn er egnede til danske skoler

Der bor i øjeblikket omkring 300 børn på asylcentrene Kongelunden, Sandholm og Avnstrup, men kun omkring 50 af dem er efter Røde Kors' opfattelse egnede til at begynde i en almindelig dansk skole efter sommerferien. »Man skal tænke på, at de skal ind i en normal dansk klasse og fungere på helt normale vilkår, og det er mange af vores børn hverken fagligt eller socialt parate til«, konstaterer Jørgen Chemnitz, leder af asylafdelingen hos Røde Kors. For tiden går omkring 20 af børnene fra Røde Kors-centre i skole som gæster, uden at Røde Kors betaler for dem. Men hvis skolegangen sættes i system, vil kommunerne have penge til at dække udgifter til nye lærere eller modersmålsundervisning. »Kommunerne har meldt ud, at de ikke vil have omkostninger ved det. Det mødes vi om i øjeblikket, men jeg vil ikke diskutere i det offentlige rum, hvordan pengene præcis skal betales«, siger Jørgen Chemnitz, der dog anser det for sandsynligt, at Røde Kors skal betale et beløb for de elever, der skal ind på skolerne. Penge følger eleven I øjeblikket får Røde Kors 45.000 kroner per elev af Integrationsministeriet om året. For de penge kan børnene gå i skole på centrene, eller de kan komme i den lokale folkeskole, som så skal have et beløb for hver elev. Derfor ligger det ikke i kortene, at Røde Kors vil få en ekstra bevilling, fordi børnene nu skal i skole. »Det har hele tiden været sådan, at pengene kan følge eleven - fra skolen på asylcentret og ud i folkeskolen. Vi skal ikke betale to gange for undervisningen«, siger integrationsminister Rikke Hvilshøj (V). Lokal skole det bedste I nordjyske Brovst går alle børnene fra flygtningecenteret på den lokale skole, og her mener lederen af det kommunalt drevne flygtningecenter, Thorkild Poulsen, at det er langt det bedste. »Vi kunne vælge at lave skole på centeret for de penge, vi får, men vi mener, de skal ud blandt danske elever. Når de går på Brovst Skole, begynder de i en asylklasse. Så kommer de ud i de danske klasser i de fag, hvor de ikke skal kunne så godt dansk. Formning, sløjd, fysik. Det beløb, vi modtager til driften af asylskolen, er de penge, vi bruger til det, og samlet set bliver det bedre, for så går børnene på skolen og kommer automatisk med i fritidsordningerne bagefter og lærer hurtigere dansk«, siger Thorkild Poulsen. Har brug for beskyttelse Men selv om det lyder forjættende, er den danske skolegård ikke nødvendigvis lykken for et barn af traumatiserede forældre. De har ofte brug for mere beskyttede forhold i mindre klasser, og derfor må det vurderes fra barn til barn, hvad der er bedst, mener Røde Kors' Jørgen Chemnitz: »Det beror alene på en faglig vurdering af hvem der skal i udeskole og hvem, der har bedst af at blive. Mange af vores børn har faktisk støttepersoner i forvejen, fordi de ikke fungerer optimalt. For dem vil det bare være et nederlag at komme i skole«, siger han.