EU forgylder erhvervslivets top

Det påstås, at lykken hverken er gods eller guld, men for en lang række velhavende erhvervsfamilier i Danmark er det en sandhed med modifikationer. De har nemlig både godser og guld, sidstnævnte ikke mindst takket være EU's landbrugskasser. Mange af de rigeste ejere af store danske virksomheder som A.P. Møller - Mærsk, Lego og Grundfos har de seneste år sat en del af deres formuer i godser, slotte og herregårde. Her kan de velhavende erhvervsfolk nyde livet som herremænd på de store besiddelser, drive jagt på egne jorder og dyrke sukkerroer og korn i fritiden. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er styrtende dyrt at slå sig ned på et gods eller en herregård. Besiddelserne har priser, som almindelige dødelige ikke kan komme i nærheden af, og udgifterne til vedligeholdelse er enorme. Til alt held kan landliggerne fra dansk erhvervsliv søge landbrugsstøtte på lige fod med 'rigtige' landmænd. Det gør de også. Faktisk viser en dugfrisk opgørelse fra Dicar, Center for Analytisk Journalistik, at erhvervslivets top i stor stil indkasserer landbrugsstøtte fra EU. 300.000 til hr. Møller Blandt EU-støttemodtagerne finder man bl.a. Danmarks rigeste mand, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Ud over at kontrollere magten i A.P. Møller - Mærsk A/S, Danske Bank, Netto, Favør, Bilka og meget andet ejer han også herregården Bramsløkke ved Nysted på Lolland. Via det lille gods, der har været i familiens eje siden 1939, hentede den erklærede EU-skeptiske skibsreder sidste år knapt 300.000 kroner i EU-støtte, penge, der luner i godsets pengekasse, der år efter år viser minus. Og Mærsk Mc-Kinney Møller er langtfra eneste medlem af erhvervslivets top, der henter penge i EU's kasser. Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen, Niels Due Jensen fra Grundfos og tøjmilliardæren Klaus Helmersen er alle med på listen over 'bistandsmodtagere'. Lego-ejeren fik således sidste år næsten 1 million kroner i støtte til Schelenborg Gods ved Kerteminde - et 539 hektar stort gods, der danner rammen om Kirk-familiens lidenskab for ædle heste. Oprindeligt var EU's landbrugsstøtteordning tænkt som en mekanisme til en retfærdig omfordeling fra de rige til de fattige. Men den seneste opgørelse over udbetalingerne viser, at velhavende fritidsgodsejere altså også nyder godt af 'omfordelingen'. Skurren i ørerne Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, kan godt se, at der er en problemstilling omkring støtten til de velhavende erhvervsfolk, men har ikke nogen løsning parat. »Jeg forstår da godt, hvis det skurrer i nogles ører, for hvis man ser på de pågældendes kapitalforhold, er der nok ingen tvivl om, at de godt kunne klare sig uden støtten. Mange af de almindelige bønder ville forbløde, hvis de skulle undvære EU-pengene, så derfor ser jeg ikke nogen nem løsning på problemet«, siger Peter Gæmelke og fortsætter: »Mit bedste bud på en mere retfærdig fordeling er at fortsætte nedtrapningen af landbrugsstøtten, der allerede er godt i gang. Du må kalde mig Mads, hvis ikke støtten er sat gevaldigt ned i 2013, for ellers kan EU's budgetter ikke hænge sammen«. De store høster guld Fødevaredirektoratet, der står for fordelingen af den danske del af EU-støtten, sendte sidste år i alt 9,7 milliarder kroner ud til de danske landmænd. Pengene blev fordelt mellem 70.649 modtagere, men der er stor forskel på, hvor meget den enkelte landmand - eller topchef med titel af fritidslandmand - modtog. I 2005 tog de 20 procent største landbrug således hele 81 procent af alle støttekronerne. Og det er ikke kun topchefer, der forstår at hente penge i støtte fra EU. Prins Joachim fik et kontant tilskud på 1,6 millioner kroner i støtte til driften af godset Schackenborg i Møgeltønder. I det store spil er det dog småpenge. Den suverænt største enkeltmodtager af landbrugsstøtte er mejerivirksomheden Arla, der i 2005 hentede 714 millioner kroner i støtte. De sidste seks år har Arla i alt indkasseret 6,4 milliarder fra EU's kasser.