Voldtægtssager kommer aldrig for retten

To ud af tre voldtægtssager ender aldrig for retten, selv om politiet har sigtet en mulig gerningsmand. Det viser en undersøgelse udarbejdet for Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre, som offentliggøres tirsdag. »For forsigtigt« Rapporten bygger på gennemgang af journaler i fire politikredse samt interview med kriminalpoliti, anklagere, bistandsadvokater og diverse eksperter i voldtægtsområdet og menneskerettigheder. Den konkluderer, at det danske retssystem har svært ved at håndtere voldtægtssager. »Anklagemyndigheden er i dag for forsigtig med at rejse sager, der i så høj grad handler om troværdighedsvurderinger, og flere sager burde blive prøvet ved en domstol«, hedder det i rapporten. I 70 procent af alle anmeldelser for voldtægt kender parterne hinanden i forvejen. Ifølge rapporten er det især de sager, hvor anklagemyndigheden sjældent rejser tiltale. »Problematiske tvivlssager« »Det er problematisk. Vi skal selvfølgelig værne om princippet om, at den anklagede ikke er skyldig, før andet er bevist. Men i tvivlssager er det problematisk, at sagerne ikke kommer for retten - for det er her, parterne har bedst mulighed for at forklare sig«, siger Camilla Laudrup, der som forsker ved Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre har været en af hovedforfatterne bag rapporten. Hun peger på, at netop disse sager som udgangspunkt betragtes som »dårlige sager«, fordi det er svært at bevise, at der er begået overgreb, og at det er sket med forsæt. Og selv om der udføres grundig efterforskning og vurdering af beviser i systemet, kan der være tendens til at gå til sagerne med en indstilling om, at »de bliver jo ikke til noget alligevel«. »Kvinder i en strafferetlig sammenhæng må finde sig i mere fra en bekendt eller en ekspartner end fra en fremmed«, hedder det i undersøgelsen. På kant med menneskeretten Rapporten stiller også spørgsmålet, om Danmark lever op til sine internationale forpligtelser til at overholde menneskerettighederne, når det gælder at beskytte kvinders rettigheder. Især fordi så få voldtægtssager, der primært begås af mænd imod kvinder, kommer for retten. »De formelle rammer er der. Men praksis gør, at vi sætter spørgsmålstegn ved, om vi lever op til de internationale forpligtelser«, siger Camilla Laudrup, der har stået i spidsen for rapporten sammen med cand.scient.pol. Helle Rahbæk fra Als Research. Formand for Politimesterforeningen, Poul Bjørnholdt Løhde, er enig i, at netop voldtægtssager, hvor parterne kender hinanden, er svære at føre til retten. »Det er meget, meget svært« Men han er betænkelig ved at udvise mindre forsigtighed, når sagerne vurderes. »Det er meget, meget svært - vi skal finde et sted midt imellem. Det er rigtigt, at vi ikke skal give op på forhånd. Men vi skal også være vagtsomme med ikke at svække den anklagedes stilling«, siger han. Rapporten anbefaler at nedsætte specialiserede enheder, der ligesom ved forbrydelser imod børn kan optimere arbejdet med voldtægtsområdet.