København er ved at udvikle sig til en socialt og etnisk opdelt by, hvor indvandrere og kontanthjælpsmodtagere klumper sig sammen i ghettoer, mens hvide danskere skaber velstandsenklaver i byens mere attraktive områder. »Og det skal der gøres noget ved, hvis ikke sammenhængskraften i København skal falde bort, og et nyt proletariat af indvandrere med dårlig uddannelse og job ikke skal komme til at dominere hovedstaden«. Ingen snuptagsløsninger Sådan lød budskabet fra den socialdemokratiske integrationsborgmester i København, Jakob Hougaard, da han tirsdag sammen med Enhedslisten, SF og de radikale fremlagde det, politikerne selv kalder den mest omfattende integrationsplan nogensinde vedtaget i en kommune. »Det her er en her og nu-aftale, men det er også en forebyggelsesaftale. Det vil ikke løse alle de problemer, vi har - der er ingen snuptagsløsninger - og det kræver, at vi løfter i fællesskab. Men de glade amatørdage er forbi - og nu får det her område omsider en samlet indsats«, sagde medlem af Borgerrepræsentationen for Det Radikale Venstre Manu Sareen. Dele af integrationsplanen er tidligere blevet fremlagt, blandt andet på beskæftigelses- og skoleområdet, så det var i høj grad de boligpolitiske initiativer, der var i centrum på tirsdagens pressemøde. Skrappe midler i brug I fremtiden vil kun personer med arbejde kunne få en bolig i fem udsatte boligområder: Mjølnerparken, Tingbjerg, Aldersro, Akacieparken og Lundtoftegade. Socialt udsatte beboere i områderne vil samtidig blive tilbudt flyttehjælp og gjort opmærksomme på andre boligmuligheder. På længere sigt skal der muligvis også bygges nye boliger i områderne og åbnes op for salg af almene boliger. »De usunde ghettoiserede boligområder er et af de største problemer i forhold til integration. Men København skal ikke have ghettoer«, sagde Jakob Hougaard, der på pressemødet understregede, at det kræver en lang indsats, hvor man må gøre op med mange års indsats over for Københavns svage borgere. Ingen vej udenom Hans Hummelgaard, forskningschef ved Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF, mener, at udspillet er meget radikalt, men tror ikke, der er nogen vej udenom. AKF's undersøgelser har blandt andet vist, at folk vælger at flytte fra de belastede områder, ikke på grund af den etniske sammensætning, men på grund af de sociale problemer. »Vi har jo set de seneste årtier, hvordan de stærke flytter ud, og koncentrationen af folk på overførselsindkomster er steget kraftigt. Jeg tror, det bliver svært, men hvis man vil ændre sammensætningen af beboere i de her områder, skal der skrappe midler i brug«, siger Hans Hummelgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























