De fleste danskere fyldes med kemikalier

Hvad betyder det, at alle børnenes Bubber går rundt med tungmetaller, ftalater og flammehæmmere i blodet? Tilsyneladende ikke ret meget, for mængden af kemikalier i Bubbers blod er for lille til at påvirke hans sundhed - og sådan er det heldigvis for langt de fleste danskere. Alligevel er der grund til at tage sig i agt, for i dag bruges der tusindvis af stoffer, hvis langsigtede virkning ingen kender. Fleste danskere er 'forgiftet' Torsdag offentliggjorde Greenpeace en undersøgelse, der viser, at ud af 44 kemikalier, der alle kan have en farlig virkning, har otte kendte danskere mellem 11 og 18 af dem i blodet. De tal stemmer godt overens med, hvad man kan regne med at finde i de fleste danskeres blodårer, siger Henrik Hagen Olesen, der er kontorchef i Miljøstyrelsen. »Kemikalier er en del af vores hverdag i 2006 på godt og ondt, og de kan desværre ikke undgås. Men der er ingen grund til at gå i panik over resultatet af denne undersøgelse«, siger han. Kender ikke langtidsvirkning Henrik Leffers, der er forskningsleder på Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion, siger også, at der ikke er noget farligt ved den mængde kemikalier, Greenpeace har fundet i sin undersøgelse, men han påpeger, at kemikalier i blodet godt kan have en virkning, selv om vi ikke kender den endnu. »Der skal store mængder af for eksempel flammehæmmere til, før man direkte kan se, at de har en skadelig virkning, men det kan de jo godt have alligevel. Og nogle ftalater påvirker muligvis testikeludviklingen hos fostre, men det kan vi jo først se på sædkvaliteten om tyve år«, forklarer han. Hensyn til kemikalieindustrien Den nye kemikalielovgivning Reach, der er undervejs i EU, skal sikre mere viden om de kemiske stoffer, men udformningen af den er noget af en tovtrækning. Mens en del lande - heriblandt Danmark med miljøminister Connie Hedegaard (K) i spidsen - har kæmpet for at gøre lovgivningen så stram som muligt, prøver andre lande at gøre den mindre miljøvenlig og mere venligt stemt over for kemikalieindustrien. Med sin undersøgelse ønsker Greenpeace at understrege vigtigheden af, at det såkaldte substitutionsprincip, der i øjeblikket er i fare, bliver vedtaget som en del af Reach. Princippet betyder, at de farligste kemikalier altid bliver erstattet af mere sikre alternativer. Også de danske medlemmer af EU-parlamentet er stærkt opsat på at få substitutionsprincippet med i lovgivningen. EU opfordres til skrap lovgivning »Derfor retter vi på tværs af partiskellene en fælles henvendelse til Sacconi, parlamentets ordfører på området, hvor vi beder ham stå fast på princippet, når Reach bliver behandlet«, siger Anders Samuelsen, der er de radikales medlem af parlamentet og initiativtager til brevet. På hans opfordring skriver de svenske parlamentsmedlemmer nu et lignende brev, og både Finland, England og Irland kan tænkes at følge trop. »Vi er nødt til at sikre, at kemikalieindustrien ikke får held til at udvande de principper, vi fik fastslået til at begynde med«, siger Anders Samuelsen. Forbrugeren kan selv vælge fra Rikke M. Petersen, der er miljø- og sundhedsfaglig medarbejder i Informationscenteret for Miljø og Sundhed, siger, at selv om vi ikke kan helgardere os mod kemikalierne, har vi stadig mulighed for at vælge en række af dem fra. »Man kan spørge i butikkerne efter produkter uden farlige kemikalier, og på vores hjemmeside har vi lister med produkter, hvor producenterne har skrevet under på, at de er uden farlige kemikalier«, fortæller hun. På informationscentrets hjemmeside er der også anbefalinger af, hvilke stoffer man bør undgå, og man kan ringe og bestille gratis pjecer. »Det er også en god idé at vælge produkter med miljømærkerne Blomsten og Svanen«, siger Rikke M. Petersen.