Gymnasieelever pjækker mindre

Der er kommet en positiv bivirkning ved gymnasiereformen efter dens første skoleår: Færre elever skal til eksamen i fuldt pensum - altså i alle fag frem for 'blot' de udtrukne. Det vurderer professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Peter Allerup. »Eleverne har fået større indflydelse på deres uddannelse. De føler sig ikke kostet ind i et undervisningsforløb. Det giver højere motivation og et bedre fremmøde. De føler et større ansvar«, siger professoren og tilføjer: »Det er en ny tendens, der vil blive forstærket i hele landet, hvis skolerne kan leve op til forespørgslen på de valgfrie fag. For ansvarsfølelsen forsvinder, hvis de får kemi, når de har ønsket filosofi«. Ekstra eksaminer Hverken Undervisningsministeriet eller Danmarks Statistik har opgørelser over, hvor mange elever der kommer op i fuldt pensum. Men en rundspørge, som Frederiksborg Amts Avis har foretaget blandt de 13 gymnasier i Nordsjælland, viser, at blot fire gymnasier sender førsteårselever til ekstra eksaminer i år, fordi de har været for meget væk fra undervisningen. Eller fordi de ikke har afleveret deres skriftlige opgaver i løbet af året. »Eleverne har forsømt mindre. I år har vi ingen, der skal op i fuldt pensum. Det er helt unikt. Tidligere kunne vi have en eller to i hver af vores ti klasser«, fortæller Peter Kuhlman, der er rektor på Frederiksborg Gymnasium i Hillerød og formand for Gymnasieskolernes Rektorforening. Udnyttede reglerne Han tror, at det skyldes, at eleverne tidligere benyttede sig af fraværsregelen om højst 10 procent i gennemsnit og 15 procent i et enkelt fag, før de fik en advarsel. Den er nu erstattet af individuelle løsninger på gymnasierne, som er meget opmærksomme på problematikken. »Vi slår hårdt ned nu. Selvfølgelig skal eleverne have lov til at have influenza. Og vi godkender også fravær, hvis der er dødsfald eller skilsmisse i familien. Men ellers tolererer vi ikke, at de ikke passer deres skole. Det har fået elevernes gennemsnitlige fravær ned på 1-3 procent - på linje med lærernes fravær«, understreger Peter Kuhlman. På landsplan lå fraværet på 8,8 procent forrige år. Han peger også på, at strukturen med gruppeforløb i 1. g er afgørende. Dels fordi det sociale fastholder de unge i at møde op, dels fordi forløbene ikke kan indhentes senere - for de kommer ikke igen.