Universiteter har røde tal på bundlinjen

Fem universiteter har store millionunderskud. To af dem har brugt rub og stub og mere til. De kommer ud med negativ egenkapital. Landets 12 universiteter er dermed ikke kommet godt fra start som selvejende institutioner. Det viser de helt nye årsregnskaber, som universiteterne har lavet for første gang. Bekymrende Det fremgår, at universiteterne er langt fra at kunne mænge sig med verdens bedste universiteter, som regeringen ønsker. Eksperter fra revisionsfirmaet Deloitte finder tallene bekymrende. »Der er grund til at løfte øjenbrynene. Universiteterne kører som sektor samlet set med underskud, og det er ikke lykkedes at få indtægterne til at stå mål med omkostningerne«, siger partner Morten Ry. Han er leder af Deloittes samlede aktiviteter i den offentlige sektor. Må spare på daglig drift Han og kollegaen, statsautoriseret revisor Lars Hillebrand med speciale i uddannelsessektoren, påpeger, at universiteterne er nødt til at spare op af den daglige drift, så de har råd til strategiske satsninger eller »bump på vejen« - som da RUC skulle betale ulovlige gebyrer tilbage til kinesiske studerende. »Der er ikke penge til at investere i Globaliseringsrådets anbefalinger. Det er vigtigt at spare op af driften til de nødvendige investeringer, men der er sandsynligvis også behov for at tilføre sektoren flere penge«, siger Lars Hillebrand. Copenhagen Business School (CBS) og Roskilde Universitetscenter kommer begge ud med en negativ egenkapital. Det får nu konsekvenser. I et følgebrev til årsregnskabet skriver CBS' bestyrelsesformand, Anders Knutsen, til videnskabsminister Helge Sander (V), at de »i forlængelse af usikkerheden omkring økonomien« vil have en ny universitetsdirektør. Gammeldags styring På RUC har den nye rektor, Poul Holm, udsendt et krisebrev, der har stødt mange. Han skriver blandt andet, at »RUC's organisation og virkemåde og image er utidssvarende«. Han beskylder også den tidligere rektor for en gammeldags økonomistyring fyldt med ad hoc-beslutninger, der ofte end ikke er nedskrevne. Aalborg Universitet har et underskud på 48 millioner kroner, mens Syddansk Universitet har et minus på 19 millioner kroner. Ifølge universitetsdirektør i Aalborg, Peter Plenge, har universiteterne fået for få penge at gøre godt med, og derfor har man i Aalborg bevidst tæret på opsparingen for at investere i nye lejemål til at satse på nanoteknologi og stamcelleforskning. »Når så mange nærmer sig nulpunktet og går i røde tal, kan det jo også være udtryk for, at de centrale myndigheder har været for restriktive i forhold til at sætte en fornuftig åbningsbalance«, siger Peter Plenge.