Retssag kan ikke stække Tvind

Tvind har de seneste par år sat nogle af sine vigtigste skoleejendomme i Danmark til salg, og skolesamvirket tjener gode penge på salgene. Hverken lovindgrebet i 1998 eller den verserende straffesag mod Mogens Amdi Petersen og syv andre Tvind-ledere er noget, der for alvor har rystet Tvind, der begyndte som et skolesamvirke, men i dag er en verdensomspændende koncern med milliardomsætning. Retssagen har ikke stækket dem Selv om retssagen skulle ende med fængselsstraffe og erstatningskrav på omkring 50 millioner kroner, vil det ikke være noget, der for alvor gør indhug i de meget store værdier, som Tvind har oparbejdet. »Det er ikke mit indtryk, at retssagen har stækket dem«, siger Tvind-afhopperen Hans La Cour. Det var ham, der leverede skytset til den aktuelle straffesag, da han i en tv-udsendelse fortalte, hvordan pengene fra Tvinds humanitære fond blev dirigeret videre til Tvinds egne kommercielle virksomheder eller til Tvind-lederne selv. Udtalelsen, som fik Holstebros politimester, Jens Kaasgaard, til straks at indlede en efterforskning i sagen. Større i udlandet »Jeg har nu heller aldrig forventet, at retssagen ville stække Tvind. Det har selvfølgelig taget tid fra de otte tiltalte at skulle sidde i de mange retsmøder, men så har der jo været 300-400 andre, som har knoklet 24 timer i døgnet syv dage om ugen«. »Så jeg tror bare, de har omlagt nogle af deres ting. Jeg tror, Tvind fortsat ønsker at være i Danmark, men de har lagt hovedvægten af deres arbejde uden for Danmark. Enhver kan se, at de har masser af aktiviteter i gang på mange kontinenter. De laver anti-aids-projekter i Zimbabwe og Sydafrika. De er i Mozambique og Angola. I USA samler de tøj ind. Og de har et stort firma i Kina, som laver møbler«, siger Hans La Cour. Offentlig støtte Tvinds internationale arbejde styres fra hovedkvarteret i Zimbabwe, hvor Amdi Petersen også har opholdt sig under den verserende sag. Under navnet Humana har Tvind-organisationen aktiviteter i mindst 26 lande over hele verden. I Danmark led Tvind et alvorligt tilbageslag i 1998, da undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) og Folketinget greb ind og fjernede statstilskuddet til Tvinds fri- og efterskoler. Det fik Tvind til at omdanne mange af skolerne til socialpædagogiske opholdssteder, hvor kommuner kan anbringe børn med sociale problemer. I foråret 2002 foretog Politiken en gennemgang, der viste, at Tvind havde oprettet omkring 40 socialpædagogiske opholdssteder, som fik cirka 180 millioner kroner i offentlig støtte. Hvilket var omkring 50 millioner mere, end skolerne fik før regeringens indgreb. Tvind er dog løbet ind i problemer med flere af opholdsstederne. Nogle af dem er blevet lukket af myndighederne. Andre har Tvind selv lukket på grund af dårlig økonomi. Kommuner afviser Tvind En række kommuner har besluttet, at de ikke vil bruge Tvinds opholdssteder. Og samtidig har alle kommuner sat sig for at begrænse antallet af børn og unge, der anbringes på private institutioner. »Det er mit indtryk, at Tvinds aktiviteter går langsomt nedad, uden at jeg kan sætte tal på«, siger Geert Jørgensen, der er direktør i Landsforeningen af Opholdssteder. »Der er pres på hele systemet, fordi kommunerne vil begrænse antallet af unge, der anbringes. Der er nogle af Tvinds steder, der er lukket af amterne og nogle på grund af dårlig økonomi. Men der er også kommet nye til, og nogle af de gamle Tvind-steder har et virkelig godt ry«, siger han.