Venstre skruer ned for EU-jublen

En formand med EU-sokker og en stensikker europæisk frontløber. Sådan var billedet af Venstre i Uffe Ellemann-Jensens dage som formand og udenrigsminister, men et nyt udkast til principprogram gør europapolitikere nervøse. »Der skal en mere positiv tone ind i det endelige program«, mener formand for Venstres interne Europaudvalg Ellen Trane Nørby, der har hørt kritiske røster fra andre udvalgsmedlemmer. »Lang tradition« I Europaparlamentet er oplægget til principprogram heller ikke blevet yndlingslæsning. »Vi har altid været det mest positiv EU-parti«, siger europaparlamentariker Karin Riis-Jørgensen (V). Hun peger på en lang tradition for høj europæisk venstreprofil med skikkelser som Uffe Ellemann-Jensen og tidligere EU-kommissær Henning Christoffersen, men også statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) centrale placering ved EU-udvidelsen i 2002. »Jeg tror, at der kommer nogle tråde tilbage til den tradition ind i programmet, inden det bliver vedtaget. Jeg er overbevist om, at der kommer nogle andre formuleringer ind i programmet. Det vil vort bagland simpelthen kræve. Venstre bliver ikke med min gode vilje et fodslæbende EU-parti«, siger Karin Riis-Jørgensen. Forfatteren til oplægget, indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fortæller, at han ikke havde EU-sokker på, da udkastet til principprogrammet blev skrevet. »Jeg har slet ikke nogen, men har et EU-slips. Det er nu længe siden, at jeg har gået med det«, siger Lars Løkke Rasmussen. Stærkt, men slankt I det 20 sider lange udkast bliver en halv side brugt på det europæiske samarbejde. Der står bl.a., at »EU skal være stærkt, men slankt« og »EU skal respektere store og små stater, deres selvstændighed, nationale egenart og identitet«. »Jeg synes, at der er tale om en normalisering af forholdet til EU. For 10-15 år siden var der tale om ja eller nej til EU. Og i den debat tog vi alt fra EU i forsvar for, at der ikke skulle opstå tvivl om Danmarks forhold til EU. Nu er situationen mere normal«, siger han. Det har ikke været noget godt år for de Europa-begejstrede i Venstre. Efter sidste års nej til forfatningstraktaten i Frankrig og Holland lagde stats- og regeringschefer op til et års tænkepause. »Vi har ikke været særligt glade for tænkepausen, som er blevet til et tankestop. Sådan er ikke bare gået i hele Europa«, siger Ellen Trane Nørby og fortsætter: »Jeg havde gerne set en debat, der blev trukket væk fra diskussion om forfatninger og afstemningsregler i retning af politik, som vedkommer folk i det daglige for eksempel muligheden for at studere i udlandet og få SU'en med.« »Traktat bliver ikke del af grundlaget« Den tyske kansler Angela Merkel vil ifølge regeringskilder videre med forfatningstraktaten, som den tyske forbundsdag har godkendt. Men ifølge Ellen Trane Nørby kommer det ikke til at ske: »Jeg kan ikke forestille mig, at den traktat, som hollændere og franskmænd har stemt nej til, bliver grundlag for EU-samarbejdet«, siger hun. Karin Riis-Jørgensen er på samme linje: »Tænkepause har været en måde at løse et problemet på. Og jeg tror, den bliver forlænget med et år, men man kan ikke sige i klar tekst, at vi er nødt vente til det hollandske valg i efteråret og præsidentvalget i Frankrig er overstået næste«, siger Karin Riis-Jørgensen (V). Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Uffe Ellemann-Jensen, der tidligere har advaret mod, at Venstre kom nej-sigere i møde.