Syge flygtninge koster millioner af kroner

Ni flygtninge eller flygtningefamilier i det danske asylsystem har så massive problemer, at de har modtaget behandling for over en million kroner per familie. En enkelt mor med tre børn fra Sierra Leone har på 13 måneder fået hjælp for over 5 millioner kroner. Faktisk står kun 12 familier for lidt over en fjerdedel af de samlede udgifter til asylansøgernes sundhedsbehandling, selv om familierne kun udgør 0,7 procent af asylansøgerne. Massive sociale problemer Det er ikke tandlægehjælp og behandling af fysiske symptomer, der sprænger budgettet. Det er massive sociale og psykiske problemer, som kræver døgnanbringelser, psykologsamtaler og psykiatrisk behandling. Det fremgår af en analyse, Udlændingestyrelsen har foretaget over udviklingen i udgifterne til sundhedsbehandling. Den blev iværksat, fordi udgifterne var femdoblet på få år - samtidig med at antallet af asylansøgere var faldende. Kun en af de undersøgte familier har fået bevilget humanitært ophold. Det er en enlig mor til to børn fra Irak, der over små to år har haft brug for ti henvisninger til psykolog og psykiater, fem ophold på specialinstitutioner og lige så mange døgnanbringelser. Yderligere har familien haft to støttepersoner tilknyttet. Seks af de udgiftstunge familier har fået afslag på asyl, og heraf er fem nu i udsendelsesfasen, mens et enkelt flygtningebarn er ved at få sin klagesag behandlet. Fem andre familier har fået opholdstilladelse. Advokat: De burde have asyl Men familier med så massive sociale behandlingsbehov opfylder betingelserne for at få en humanitær opholdstilladelse. Det skønner advokat Hannah Krog med speciale i udlændingeret og menneskerettigheder. »Med loven i hånden vil ministeren kunne give en humanitær opholdstilladelse til de folk, der har så veldokumenterede problemer. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om personerne er blevet psykisk syge eller behandlingskrævende under opholdet i Danmark, eller om de allerede havde disse problemer, før de flygtede til Danmark og søgte om asyl«, siger Hannah Krog fra advokatfirmaet Kønig Homann Erichsen. Advokaten får medhold af flere andre eksperter. »Behov opstår i takt med ventetiden« Ebbe Munk-Andersen, overlæge i Dansk Røde Kors' asylafdeling, mener, at der er basis for at give en humanitær opholdstilladelse, når flygtninge har så massivt et behov for hjælp: »Ingen af flygtningelandene er i stand til at honorere en hjælp i den størrelsesorden, så de vil ikke kunne klare sig derhjemme«, siger han. Han sætter dog spørgsmålstegn ved, om deres behov udelukkende er opstået af ventetiden i asylcentrene. Det er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Bente Rich ganske uenig i: »Mange af dem er traumatiserede, når de kommer. Men jeg har kun oplevet en enkelt familie, der har haft så krævende behov fra starten. Behov opstår i takt med ventetiden, fordi de lever under så pressede forhold«. 'De lever i ingenmandsland Edith Montgomery, forskningschef på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, har også svært ved at se, hvem der skal kunne få opholdstilladelse af humanitære grunde, hvis familier som disse ikke opnår det: »Vi kan også spørge os selv, om denne massive behandlingsindsats overhovedet kan være virkningsfuld, så længe de lever i ingenmandsland«.