Piletræer skal stoppe giftudslip

Det ligner en helt almindelig dansk knold i terrænet. Med et par træer på toppen og bjørnekloer, der vokser ned ad skråningen. Men graver man i den 30 meter høje bakke, finder man ikke kun jord, men også brugte batterier, gammelt elektronik, medicinrester og store metaltønder, som engang var fyldt med gift. Nu er giften gledet ud af beholderne. Noget er sivet ned i grundvandet, mens andet har lagt sig som en klæg og snasket orange belægning på bakkens skråning. Ingen har gjort noget ved Sørup Losseplads ved Ballerup siden 1979, da man stoppede med at kaste affald på pladsen. Lossepladsen er hovedårsagen til, at åerne i området fyldes med gustent brunligt vand og er stærkt forurenede. Men det skal et samarbejdsprojekt mellem Københavns Amt og DTU's Institut for Miljø og Ressourcer nu ændre på. Massiv udplantning To DTU-studerende og en forsker plantede lørdag med en gruppe pigespejderes hjælp 10.000 pile, som skal hjælpe med at stoppe det forurenede grundvand. »Vi ved ikke, hvor mange kemikalietønder der gemmer sig på lossepladsen. Det kan have alle mulige konsekvenser«, siger Kåre Press-Kristensen, civilingeniør og forsker fra DTU. Når pilen er vokset, vil den hjælpe jorden med at omsætte de farlige kemikalier, der ellers vil forurene grundvandet. Den drikker desuden noget af det forurenede vand, før det når at løbe ned til åerne i området. Hvert år siver mere end 12.000 kubikmeter regnvand ned gennem lossepladsen og opløser affald og kemikalier. »Vi håber på, at man kan se resultater i 2008, som er slutåret for projektet«, siger Casper Claudi Rasmussen, som læser til miljøingeniør. Sammen med bygningsingeniørstuderende Jacob Bech Nicolaisen laver han bacheloropgave om projektet. Det brune vandløb Pilene bliver stukket ned i jorden på en lille eng neden for lossepladsen. Engen adskiller to åer, som begge er fyldt med brunligt vand. »Sådan skal et vandløb jo ikke se ud«, siger Kåre Press-Kristensen. Han tager en plastikbeholder, kaster den i vandet og hiver det fyldte bæger op igen. Han ryster det efter at have sat låg på. Da låget igen tages af, kan man lugte en sødlig kemisk dunst fra det forurenede vand. Skylden for den massive forurening giver han forbrugerfesten i 1960'erne og 70'erne, da de færreste skænkede miljøsikkerhed en tanke, når et gammelt køleskab eller en kemikalietønde blev dumpet på lossepladser, der ikke var klart afgrænset fra naturen. Bjerg af affald Senere blev der kastet jord over for at skjule affaldet. Hvis alt affald fra Sørup Losseplads blev placeret på Rådhuspladsen, ville det danne et bjerg på 100 meter. Godt tre gange så højt som Rundetårn, forklarer Kåre Press-Kristensen. Men på afstand minder lossepladsen stadig om en almindelig bakke. Kun det rustne metal fra de ramponerede tønder, der stikker ud fra siden, viser det modsatte.