Svigtede asylbørn fjernes og døgnanbringes

I løbet af halvandet år har Udlændingestyrelsen 63 gange accepteret, at et barn fra et asylcenter flytter ud af centret. Det sker på grund af massivt omsorgssvigt, der præger børnenes psykiske tilstand så markant, at de ikke kan blive i lejren sammen med deres familier. De fleste af børnene bliver anbragt på en døgninstitution -for eksempel børnehjem eller behandlingshjem - eller i en plejefamilie. Ventetiden er »roden til alt ondt« I de senere år har der været et stærkt stigende antal ansøgninger om døgnanbringelser. Og oven i behovet for at få børnene væk fra forholdene på asylcentrene har 84 andre børn i samme periode fået tildelt en støtteperson for at klare hverdagen - på centret. Det er den lange ventetid, der knækker børnene. »Den er roden til alt ondt«, som overlæge i Dansk Røde Kors' asylafdeling Ebbe Munk-Andersen siger. »Børnenes trivsel har at gøre med deres forældres tilstand. På asylcentrene oplever vi, at forældreevnen og deres omsorg bliver svækket i takt med den lange ventetid, hvor deres tillid til fremtiden forsvinder. Forældrene kan ændre karakter, og hverdagen kan blive præget af druk, apati og vold«, siger Ebbe Munk-Andersen. Red Barnet: Det er rigtigt at gribe ind Den gennemsnitlige opholdstid på et asylcenter er to et halvt år. Mange af de børn, der må flyttes fra deres familier, har været her i længere tid. Nationalprogramchef i Red Barnet, Bente Ingvarsen, mener, det er rigtigt at gribe ind over for børnene: »Men når det så massivt bliver vurderet, at forholdene er forfærdelige, bør der blive gjort noget på asylcentrene i stedet for. Det er ekstra traumatiserende for børnene at flygte fra deres land til et andet for så at blive fjernet fra deres forældre - også selv om det er helt nødvendigt«, siger hun. Repatriering bliver vanskeligere Edith Montgomery, forskningschef i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, siger, at børnene har brug for at komme hurtigt væk fra centrene og over i rimelige boligforhold. Hun peger tillige på, at det bliver vanskeligere at sende disse børn med deres forældre tilbage til deres hjemland: »Det bliver endnu et brud for dem, efter at de har slået rødder hos en plejefamilie«. Integrationsminister Rikke Hvilshøj er bekendt med antallet af anbringelser. Men hun vælger at se det som udtryk for, at myndighederne tager hånd om de børn, der har det svært. Hvilshøj henviser til Børnekonventionen »Det er vigtigt at vide, at disse børn har præcis samme rettigheder som alle andre børn, der bor i Danmark, og selvfølgelig gælder kommunernes tilsyn også børn på asylcentre. Præcis som børnekonventionen siger det«, skriver Hvilshøj i en mail. Det høje antal anbringelser er imidlertid en del af baggrunden for, at hun i går efter et møde med regeringspartiernes ordførere på området lovede at forbedre forholdene for asylbørnene.