Tegninger skabte splittelse i EU

Sagen om de danske Muhammedtegninger har givet anledning til større frustrationer og uenighed i Europa, end EU's ledere har villet indrømme åbent. Både i kommissionen og blandt medlemslandene var der store diskussioner om krisen og udbredt skepsis over for den danske håndtering af den. De europæiske regeringer var enige om at forsvare ytringsfriheden - og om at fordømme enhver voldelig reaktion mod danskere og andre europæere. Uenighed om ambassadører Men lande som Storbritannien, Frankrig, Sverige og Finland mener fortsat, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) burde have modtaget de muslimske landes ambassadører i efteråret. Den finske udenrigsminister, Erkki Tuomioja, der overtager EU-formandskabet til sommer, var så bekymret, at han midt i februar sendte et åbent brev til en række muslimske landes aviser, hvori han skrev, at det ville have været »sund fornuft« med en undskyldning. Samtidig førte Holland an i en modsat satsning, der gik ud på at standse undskyldningerne og forsvare ytringsfriheden som en ukrænkelig ret. Uldne udtalelser Uenigheden har været til at få øje på, mener Hans Martens, dansk direktør for den uafhængige tænketank European Policy Centre i Bruxelles: »Udtalelserne fra en række regeringschefer var noget uldne. Alle har selvfølgelig sagt, at ytringsfriheden er en ubrydelig del af europæisk demokrati, 'men'... tilføjer de så bagefter«. Ifølge Hans Martens hang de tøvende reaktioner fra EU-systemet sammen med, at mange havde svært ved at forstå, hvorfor den danske statsminister ikke tog mødet med ambassadørerne. »Der var en klar indikation af, at beslutningen i Danmark blev taget af hensyn til det nationale galleri. Snarere end at det var en rationel, langsigtet, udenrigspolitisk strategisk beslutning«, siger han. I det øjeblik, de danske ambassader brændte i Mellemøsten, var der til gengæld ingen tvivl om solidariteten. »Så bliver det nemt. Det kan alle reagere på«, siger Hans Martens. Ifølge seniorforsker Michael Emerson fra tænketanken CEPS er uenigheden ikke udtryk for en grundlæggende forskel i værdier. Der var snarere tale om forskellige opfattelser af, hvordan man skulle tackle en krise, der ramte lige i hjertet af ømtålelige politiske problemer i mange europæiske lande. »Hvis man tager det politiske mord i Holland, selvmordsbomberne i London, de brændende forstæder i Frankrig og selvmordsbomberne i Madrid, så er følsomhedsniveauet enormt«, siger Emerson. I orden, men uklogt Han er ikke i tvivl om, at mens de fleste europæiske regeringer betragter karikaturerne som juridisk forsvarlige, så fandt de det meget uklogt at offentliggøre dem. »Men på grund af overreaktionen i de muslimske lande var det umuligt ikke at udtrykke støtte til de fundamentale principper om mediernes frihed«, siger Michael Emerson. Endnu er krisen så tæt på, at de færreste i EU-systemet tør udtale sig til citat om problemerne. Men Politiken har foretaget en gennemgang af forløbet og talt anonymt med en række embedsmænd og diplomater om sagens konsekvenser.