Forhold på asylcentre splitter regeringen

Venstre mener ligesom DF, at der ikke er noget behov for at ændre på vilkårerne på asylcentrene. - Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Venstre mener ligesom DF, at der ikke er noget behov for at ændre på vilkårerne på asylcentrene. - Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Forholdene for børnene på landets asylcentre skaber splid i regeringen. De konservative vil have flere kvadratmeter til børnefamilierne på asylcentrene, og så skal der ske mere i hverdagen for især børnene. Og der skal være en tidsgrænse for, hvor længe familierne må bo på asylcentrene. V »vil ikke åbne ladeport« De radikale og socialdemokraterne har bakket kravet om en grænse på et år op, men Venstre afviser blankt en øvre grænse for, hvor længe en familie kan bo på et asylcenter. »Det vil være at åbne en ladeport for asylansøgere, der spekulerer i at trække tiden ud«, siger integrationsordfører Irene Simonsen (V). »Intet behov« Venstres integrationsordfører er helt på linje med regeringens faste støtteparti Dansk Folkeparti, der ikke »ser noget konkret behov for at lave vilkårene om« på landets asylcentre. »Der allerede er sket forbedringer af forholdene på asylcentrene. Der er også kommet flere aktivitetstilbud,« siger Irene Simonsen. Debatten om forholdene for især børnene kommer, efter at Folketingets integrationsudvalg i slutningen af marts var på besøg i asylcenter Kongelunden og Sandholmlejren. Rystet K-ordfører Besøget gjorde et voldsomt indtryk på den konservative integrationsordfører Henriette Kjær: »Det kom bag på mig, hvor lidt plads asylsøgerne har. En hel familie lever på få kvadratmeter uden mulighed for privatliv. Familierne bør have ordentlige forhold, mens de er her i landet«, siger Henriette Kjær. Også Venstres medlem af integrationsudvalget Eyvind Vesselbo gav udtryk for, at forholdene for børnefamilierne i asylcentrene var deprimerende. Han står ved, at forholdene for børnene i asylcentrene skal forbedres. »Men jeg vil ikke diskutere med en partifælle i medierne,« siger Eyvind Vesselbo. Vil ikke samarbejde Det er navnlig en gruppe på 900 afviste asylansøgere fra Irak og Kosova, der bor i lang tid - op til syv år - på asylcentrene. Familierne vil ikke samarbejde med de danske myndigheder om at rejse til deres oprindelsesland. Og de kan ikke tvangsudvises. »De er meget beklageligt, at børnene kommer i klemme og bliver taget som gidsler af deres forældre. Det vil imidlertid være forkert at give bedre forhold til dem, som ikke vil samarbejde«, siger Irene Simonsen. »Der er allerede 650 irakere, som er taget hjem frivilligt med økonomisk støtte fra Danmark, så de kan starte på en ny tilværelse. Vi behøver ikke støtte afviste asylsøgere, så vi gør faktisk mere end kravet«. Asylsøgere »skal ikke knækkes« De konservative er enige i, at afviste asylsøgere skal forlade Danmark. »Men vi skal behandle asylsøgere ordentligt, mens de er her. Jeg kunne forestille mig, at de efter et år på asylcentret kunne få lov at bo hos slægtninge i Danmark, som mange har. Det nytter jo ikke noget, at asylsøgere bliver knækket. Det kunne jo ende med, at de fik psykiske lidelser, så der blev grundlag for at give dem en humanitær opholdstilladelse«, siger Henriette Kjær. Tavs minister Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) holder tirsdag møde med de to regeringspartiers integrationspolitikere, men der er tale om et længe planlagt møde, og forholdene for børnefamilier på asylcentre er ikke på dagsordenen. Hun har ikke ønsket at kommentere sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her