Københavnske cyklister skal lære at kigge op

Kommunen forventer, at de 10 gademedarbejdere kommer i kontakt med 3.500 cyklister. - Foto: Københavns Kommune
Kommunen forventer, at de 10 gademedarbejdere kommer i kontakt med 3.500 cyklister. - Foto: Københavns Kommune
Lyt til artiklen

Se op og til venstre! Sådan lyder budskabet til hovedstadens cyklister fra Københavns og Frederiksberg kommuner i kølvandet på en stribe blodige færdselsuheld med højresvingende biler eller lastvogne. Mange af disse ulykker kunne udgås, hvis cyklisterne var bedre til at se op og kigge til venstre i krydset. Derfor lancerer kommunerne nu kampagnen 'Brug hovedet i trafikken', som blandt andet indebærer, at en gruppe gademedarbejdere sendes ud i de københavnske gadekryds for at råbe cyklisterne op. Varige kvæstelser »Det er vigtig at møde cyklisterne, der hvor de rent faktisk er - nemlig på gader og stræder. På denne måde bliver cyklisterne direkte konfronteret med budskabet om, at hvis man koncentrerer sig i trafikken, ser sig godt for og tager hensyn - så kan man gøre det sikrere for sig selv og andre, som færdes i byen«, siger Klaus Bondam (R), borgmester for Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Oftest skyldes ulykkerne med cyklister, at bilisterne svinger til højre ind foran cyklister, eller ved at modkørende biler drejer til venstre og overser cyklister, som er på vej lige ud. Senest fik en 57-årig kvinde varige kvæstelser, da hun blev ramt af en højresvingende lastbil i det befærdede kryds Borups Alle/Hillerødgade i det københavnske nordvestkvarter. Lignende ulykker kostede i januar en 40-årig livet i Kolding, mens en kvinde måtte på operationsbordet i København. For mange ulykker Selvom antallet af ulykker med alvorligt tilskadekomne cyklister i hovedstaden er faldet med 37 procent siden 1998, skete der stadig 118 af slagsen i Københavns Kommune i 2005. Seks cyklister mistede livet. »Det er for mange. Selvom tallet er faldet meget de seneste år, synes jeg stadig, at det er for højt. Derfor er det vigtigt at gøre en fortsat indsats for, at cyklisterne får en sikrere hverdag«, siger Klaus Bondam.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her