Forhenværende økonomiminister Anders Andersen (V) er død, 93 år. Han døde hjemme på fødegården i Voldby ved Grenå. Den tidligere præsident for Landbrugsraadet var groet af den jyske muld, og det mærkede ham. I sine 30 år på Christiansborg skilte Anders Andersen sig klart ud fra de funktionær- og akademikertyper, der ellers i nyere tid i stigende grad har præget Folketingets miljø. Solid og garderhøj politiker Med sin solide, garderhøje statur var han en stout repræsentant for bondedemokratiet, og hans politiske kvaliteter placerede ham som en af dets fremmeste repræsentanter. Anders Andersen blev født i 1912 på slægtsgården Benzonslyst, som han selv overtog i 1954 efter at have været selvstændig landmand siden 1941. Hans uddannelse var den klassiske for en dansk bonde: folkeskole, praktisk landbrug, højskole (Askov) og landbrugsskole (Ladelund), og han kom hurtigt i ry for sin faglige kunnen. Præsident for Landbrugsraadet De jyske landboforeninger valgte ham i 1959 til formand, og året efter blev han formand for De Samvirkende Danske Landboforeninger og præsident for Landbrugsraadet. Samtidig havde Anders Andersen indledt en politisk karriere, der startede i Venstres Ungdom (VU), som ved valget i 1953 sendte ham til København og Folketinget. Langsomt, men sikkert befæstede Anders Andersen sin position også på Christiansborg. Finanspolitisk ordfører fra 1960 Dobbeltrollen som folketingspolitiker og valgt talsmand for landbrugserhvervet bragte ham næppe i moralske kriser. Ud fra hans interessepolitiske grundholdning var det ikke vanskeligt at harmonisere landbrugets, Venstres og nationens interesser. Da Thorkil Kristensen i 1960 brød med Venstre, afløste Anders Andersen ham som partiets finanspolitiske ordfører, og den jyske bonde afslørede hurtigt en indsigt i økonomiske sammenhænge, der aftvang respekt. Det var i de år, Danmark skulle tage stilling til EF (nu EU), og Anders Andersen talte stærkt for indmeldelse. Indtil Danmark blev medlem, fandt han det nødvendigt med kompensation til landbruget for manglende eksportindtægter, og fra sin dobbelte basis - Christiansborg og landbrugets fæstning i hovedstaden, Axelborg - virkede han som en af hovedarkitekterne bag de støttelove til erhvervet, som blev gennemført i 1960'erne. Benhård forhandler Som forhandler var han benhård, hvad der i forening med hans psykiske og fysiske udholdenhed gjorde ham til en frygtindgydende modpart. Det var under hans præsidentskab, at landbruget i 1961 gennemførte et leveringsstop. Bag dette lå der en historie, som først mange år efter er kommet offentligt frem. Da det trak op til storkonflikt omkring landbruget, havde Anders Andersen og den socialdemokratiske statsminister Viggo Kampmann et superhemmeligt møde, som end ikke landbrugsminister Skytte (R) var orienteret om. Her aftalte de to retningslinjerne for en lovgivning, men de var samtidig enige om, at de ophidsede gemytter måtte have afløb for aggressionerne. Landbruget stoppede for levering af mælk og kød, det politiske apparat gik i gang, og nogle dage efter gennemførte Folketinget et lovindgreb - der nøjagtig svarede til den aftale, Andersen & Kampmann forlængst havde truffet. Godt forhold til S-ledere Det personlige tillidsforhold, som Anders Andersen havde til Viggo Kampmann, førte han videre til dennes efterfølger som socialdemokratisk leder, Jens Otto Krag. Hans forhandlingsdygtighed blev en myte og er ofte skildret på baggrund af hans lidenskab for skakspillet, der frem for noget bygger på evne til at forudse kommende træk. Allerede som dreng glimrede han ved skakturneringer, og i 1950 blev han dansk skakmester. Anders Andersens position i Venstre var i 1965 så stærk, at han kom på tale som landsformand efter Erik Eriksen. Men han undlod opstilling, og Poul Hartling blev valgt. Finansminister under Hartling Da denne i 1973 dannede regering, tog han til gengæld Anders Andersen ind som finansminister. Han måtte da frasige sig alle sine poster i landbrugsorganisationerne. Også i Finansministeriet tiltvang Anders Andersen sig omgående respekt. Hans økonomiske overblik var uomtvisteligt, og i de interne drøftelser snarere styrkede end svækkede det ham, at han nærede en naturgiven skepsis over for akademikere. Poul Hartlings regering varede kun et års tid, men i SV-regeringen 1978-79 befandt Anders Andersen sig atter på regeringsbænkene, nu som økonomi- og skatteminister. Han havde selv ud fra en filosofi om et arbejder-bonde-samarbejde varmt talt for dannelsen af denne regering, der til hans skuffelse blev en fiasko. Trængsel i Århus Da Venstre i Århus amt i 1977 satte den daværende tv-stjerne Uffe Ellemann-Jensen ind i tinget, blev trængslen for stor på partiets platform. I dette amt var jo Anders Andersen og Knud Enggaard i forvejen valgt. I 1979 fik Anders Andersen ikke stemmer nok, men han genvalgtes i 1981. Og da den konservative Poul Schlüter dannede sin fireparti-regering i 1982, var han på ny at finde på økonomiministerens taburet. Trak sig tilbage til gården Ved folketingsvalget i 1984 genopstillede Anders Andersen ikke. Han sagde, at han var for gammel til at være folketingsmand. Men han blev siddende som økonomiminister, indtil Poul Schlüter ved det næste valg, i september 1987, omdannede regeringen. Da trak Anders Andersen sig tilbage til privatlivet og bondens tilværelse på Benzonslyst, fødegården. Cirklen var sluttet.