Aldrig tidligere har der været opslået så mange stillinger i Danmark, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Baseret på de seneste tal fra Arbejdsformidlingens jobnet samt fra Dansk Jobindex, der udarbejdes af Danske Bank, er antallet af opslåede stillinger kommet op på omkring 40.000. Alene på AF's hjemmeside har der været en stigning på 60 pct. på et år, og der søges ikke kun medarbejdere til byggeriet og andre områder, hvor der ofte er flaskehalse. Reelt dobbelt så mange ledige jobs Der er flest jobannoncer med ledige stillinger for folk inden for salg, detailhandel, pleje og omsorg, økonomi, teknik samt pædagogarbejde. En tommelfingerregel på arbejdsmarkedet siger, at det normalt kun er halvdelen af alle ledige job, der slås op, så i realiteten er der for tiden omkring 80.000 ledige job. Der er i øjeblikket 138.000 ledige på dagpenge og omkring 30.000 kontanthjælpsmodtagere, som er blevet erklæret arbejdsmarkedsparate. Dansk Arbejdsgiverforening kritiserer politikerne for at tage alt for let på den akutte efterspørgsel på arbejdskraft. »Politikerne sidder og taler om reformer fra 2017, men det er nu, vi har brug for arbejdskraft. Hvis man ikke sørger for, at de ledige søger stillingerne, bliver de gode konjunkturer, der er en forudsætning for velfærdssamfundet, sat i stå,« siger adm. direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen til Jyllands-Posten. Kan forsvinde til udlandet DA opfordrer til øget pres for at få ledige til at tage et job på baggrund af en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som viser, at 27 pct. af de ledige selv angiver, at de ikke havde søgt arbejde inden for de seneste fire uger, ikke kunne gøre det i de kommende to uger eller ikke havde lyst til at søge arbejde i det hele taget. Hvis de ledige jobs ikke skal forsvinde til udlandet, er det vigtigt, at de bliver besat. Og ifølge vismand i Det Økonomiske Råd, professor Jan Rose Skaksen fra Handelshøjskolen i København, er der to måder, der kan gøres på: »Danmark befinder sig i en enestående situation, og politikerne står med et valg mellem to alternativer, hvis man ellers vil skaffe den nødvendige arbejdskraft. Enten kan man gennemføre effektive velfærdsreformer her og nu, eksempelvis ved en hurtig udfasning af efterlønnen og stramninger af dagpenge- og rådighedsregler. Vil man af politiske grunde ikke gøre det, er der kun ét realistisk alternativ: At øge importen af arbejdskraft«. Claus Hjort er optimistisk Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender, at det store antal udbudte job sætter regeringen under pres. Men han sætter sin lid til, at allerede vedtagne indsatser for at få kontanthjælpsmodtagere og indvandrere i arbejde vil føre til, at flere ledige job bliver besat. Desuden påpeger han, at man i den forgangne uge har indgået aftale om at gøre det lettere for danske virksomheder at hente arbejdskraft fra østlandene. »Vi har givet et løfte om ikke at røre ved dagpengene. Men vi vil undersøge, hvordan vi kan slå ned på dem, der tror, at de kan fedte sig igennem på offentlige ydelser, siger ministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























