En 63-årige læge, kendt som 'sexlægen fra Køge', kontaktede i torsdags angiveligt en lejemorder fra den russiske mafia for at få likvideret tre danske mænd. Det skriver B.T. søndag. De tre mænd var med til at afsløre, at lægen voldtog to børn og sexmisbrugte en række kvinder i sin praksis i Køge. Anholdt i dybeste hemmelighed Oplysningen bliver taget yderst alvorligt af politiet, og lægen blev fredag aften i dybeste hemmelighed anholdt og lørdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør for dobbelt lukkede døre ved retten i Køge. Retten besluttede at opretholde anholdelsen af den 63-årige i tre døgn. Den ene af de tre personer, hvis helbred og liv, der angiveligt er sat en pris på, er kriminalreporter på B.T., Arne Schmidt Møller. De to øvrige mænd er den nuværende inspektør for Statsfængslet i Nyborg, Arne Tornvig, der er tidligere vicepolitimester og anklager ved byretten i Køge, og kriminalassistent Knud Sørensen, der var ledende efterforsker i sagen mod lægen.
'Sex-lægen fra Køge' ville hyre lejemorder
Lyt til artiklen