Læge: Torturdiagnoser er for ringe

Læger er generelt for dårlige til at underbygge diagnoser af torturofre. Derfor bør man stille langt skrappere krav til, hvem der kan beslutte, om flygtninge lider af posttraumatisk stress-syndrom (PTSD). Det siger overlæge på Psykiatrisk Center Gentofte, Morten Ekstrøm, som dermed imødekommer især Dansk Folkepartis kritik af lægernes faglige kompetence i forbindelse med PTSD-diagnoser. »Der mangler tit en ordentlig beskrivelse af, hvordan man har vurderet flygtningenes historier, og hvilke kriterier der ligger til grund for den konklusion, at personen lider af PTSD. Jeg vil vove at påstå, at mange lægeerklæringer er mangelfulde«, siger Morten Ekstrøm, der er tidligere leder af behandlingsafdelingen på Rehabiliteringscentret for Torturofre (RTC). For at få dansk statsborgerskab skal flygtninge leve op til en række krav - deriblandt en sprogtest. Den kunne flygtninge med diagnosen PTSD tidligere få dispensation fra, fordi traumatiserede mennesker ofte har indlæringsvanskeligheder. Men i december enedes regeringen og Dansk Folkeparti om, at en PTSD-diagnose aldrig er grund nok til dispensation frasprogkravene. »Sludder« Dengang erklærede Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Søren Krarup i Politiken, at diagnosen sidder alt for løst hos lægerne: »PTSD er noget, psykologer og læger rask væk skriver, og det hænger mig ud af halsen med sådan en sludder for en sladder, hvor man svindler sig igennem«. Og Søren Krarup kan godt have ret i, at alle læger ikke er lige kvalificerede til at stille diagnosen, mener altså Morten Ekstrøm, der gerne indgår i en diskussion om lægernes faglighed. »Vi skal jo ikke bare stå og sige, at alt, hvad vi og vore kolleger laver, er ufejlbarligt. Vi må gribe i egen barm og erkende, at det arbejde, der bliver lavet, ikke altid er grundigt nok«, siger han, men mener til gengæld, at det er alt for primitivt af politikerne at nægte alle PTSD-patienter muligheden for at opnå dispensation fra sprogkravene. I stedet burde man stille skrappere krav til, hvem der kan udfærdige lægeerklæringer, mener han. »Det kunne som udgangspunkt være speciallæger i psykiatri«, foreslår han. I Lægeforeningen erklærer formanden for det etiske udvalg, Hans Buhl, sig åben for, hvad han ser som en lægefaglig diskussion. »Hvis de, som har den faglige kompetence, ser et problem, så skal der da rettes op på det. Det, vi har kritiseret, er, at man helt og aldeles har droppet muligheden for dispensation. Det har vi set som en urimelig mistænkeliggørelse af lægerne«, siger Hans Buhl. Aftale ligger fast Søren Krarup anerkender, at hans kritik af lægerne bliver imødekommet med Morten Ekstrøms og Hans Buhls meldinger, og erklærer sig villig til at tale med lægerne om sagen. »Vi er kun interesseret i at tale om de ting og vil gerne møde lægerne«, siger han, men understreger, at aftalen om indfødsret lige nu ligger fast. Krarup sagde søndag, at han var villig til at drøfte en opblødning af sprogkravene til flygtninge med PTSD-diagnose, efter at formanden for Indfødsretsudvalget, den konservative Allan Niebuhr, tidligere lagde op til at ændre den fire måneder gamle indfødsretsaftale på dette punkt. Men senere slog Søren Krarup bak og kaldte sin positive holdning »en misforståelse«. Han var især utilfreds med, at både Allan Niebuhr og politisk ordfører Pia Christmas Møller (K) søndag bragte sagen ud i offentligheden uden at orientere forligsparterne. »Allan Niebuhr kunne jo være kommet til mig, og så kunne vi have talt om sagen bag lukkede døre, sådan som man gør, når man er forligspartnere. De ting skal ikke drøftes i offentligheden«, siger Søren Krarup. Og det er netop den vej, Allan Niebuhr nu vil gå, siger han. »Efter påske vil jeg indlede drøftelser med forligsparterne. Det var heller ikke meningen, det skulle ske på denne måde, og jeg håber ikke, tonen når at blive for grov, inden vi kan tale om det«, siger han. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) afviste i januar at ændre på indfødsretsaftalen, der udelukker PTSD-ramte udlændinge fra at få dispensation. Det skete dengang med henvisning til, at det er en politisk og ikke en lægefaglig vurdering, der ligger bag beslutningen om, hvad der kan stå på dispensationslisten.