Ekspert: Regering bryder egne principper i Muhammedsagen

Regeringen har brudt afgørende med egne principper, når den ikke har orienteret Folketingets partier mere om udviklingen i Muhammedsagen. Det mener lektor Lars Bille, leder af Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Lars Bille henviser til, at Venstre og de konservative i 'Østrig-sagen' for seks år siden fik gennemtrumfet nogle faste retningslinjer for nævnets arbejde i større udenrigspolitiske sager. »Den beslutning, som blev truffet i Udenrigspolitisk Nævn på det tidspunkt, må også have gyldighed for den situation, der har været siden hen«, siger Lars Bille. Østrig-sagen brugt som argument VK-regeringen har brugt Østrig-sagen som argument for ikke at have holdt Udenrigspolitisk Nævn bedre orienteret om Muhammedkrisen, der var under opsejling allerede i oktober sidste år. Dengang var de to daværende oppositionspartier stærkt utilfredse med, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ikke spurgte Folketinget til råds, før han tilsluttede sig EU's sanktioner imod en østrigsk regering med den højrenationale Jörg Haiders deltagelse. Østrig-sagen, der var tæt på at koste Nyrup-regeringen livet, endte med en stærkt kritisk beretning fra Udenrigspolitisk Nævn. Heri tildelte nævnet statsministeren en stor næse og slog samtidig fast, at regeringen fremover burde tage færre skridt i udenrigssager, før den orienterede nævnet. Indskrænkning Allerede dengang fastslog Lars Bille i en kronik i tidsskriftet Politik & Økonomi, at der var tale om »en indskrænkning, som også en eventuel kommende borgerlig regering måtte arbejde under«. Den udlægning står han ved i dag. »Jeg mener, at det er helt relevant at henvise til nævnets vedtagelse i den nuværende situation. Når du sidder i opposition og får presset noget igennem, må du leve under de samme vilkår, når du selv får regeringsmagten«, siger han. Lars Bille mener, at både den daværende og nuværende strid er udtryk for, at udenrigspolitiske sager i stigende grad bliver brugt i et indenrigspolitisk spil. »I Østrig-sagen handlede det om at fremstille Nyrup som sådan én, der lavede fodfejl og ikke kunne håndtere sager. Man brugte nævnet til at så tvivl om statsministerens politiske lederskab. Men så er man også nødt til at være opmærksom på, at det kan være en boomerang, der rammer én selv i nakken på et senere tidspunkt«. Er det det, der er sket nu? »Ja, det synes jeg. Regeringen burde have orienteret nævnet på et tidligere tidspunkt«. Krav om redegørelse Oppositionen kræver nu, at Udenrigspolitisk Nævn - ligesom i Østrig-sagen - laver en beretning om regeringens underretning af nævnet. »Hvis regeringen vil bruge Østrig-sagen som sammenligning, må det betyde, at vi har en kritisk beretning til gode«, siger SF's formand, Villy Søvndal. Niels Helveg Petersen (R) var udenrigsminister under Østrig-sagen. Han mener, at det er helt relevant at sammenligne med Muhammedstriden. »Lad os endelig kopiere Østrig-modellen og lave en beretning om, hvad der er foregået«, siger han, der er utilfreds med, at udenrigsminister Per Stig Møller (K) i et svar til Folketingets formand har oplyst, at regeringen undervejs ikke har haft væsentligt at tilføje de oplysninger, som allerede er fremkommet i pressen. Informationspligt stopper ikke »Informationspligten stopper ikke, fordi der er en debat i medierne«, siger han. Hverken statsminister Anders Fogh Rasmussen eller udenrigsministeren havde sent i går en kommentar til sagen. Pia Christmas-Møller, der er politisk ordfører for de konservative, siger om kravet om en beretning: »Det ønske vil jeg forholde mig til på et nævnsmøde«. Venstres udenrigsordfører, Troels Lund Poulsen, advarer imod at drage en direkte parallel mellem sagen om profettegninger og så den seks år gamle Østrig-sag: »Østrig-sagen handlede om, at man skulle orientere nævnet om en beslutning, som regeringen vidste ville få vidtrækkende konsekvenser. Derimod var alle i nævnet jo dengang i efteråret enige om, at statsministeren skulle afvise at mødes med de 11 ambassadører«.