Det har altid været svært at gå under jorden i lille gennemregulerede cpr-Danmark. Men stramninger i udlændingeloven har gjort det endnu sværere. Det fortæller en lang række organisationer og enkeltpersoner, der er aktive i asylsager. Ingen kan eller vil give et bud på, hvor mange asylansøgere der lever skjult i Danmark, men de er enige om, at antallet af aftaget. Færre beder om hjælp Jurist Marianne Vølund har givet asylansøgere juridisk bistand de seneste 15 år: »Dem, der virkelig, virkelig har brug for det, gør det, uanset hvordan reglerne ser ud. Men der kommer færre til os, som har brug for hjælp«, siger hun. En af årsagerne er, at regeringen for to år siden vedtog, at afviste asylansøgere under jorden ikke længere kan få behandlet deres sag. Det oplever blandt andre Julie Goldschmidt, præst i Lyngby Kirke: »Der kommer jo stort set ikke nogen hertil længere. Og der er færre, der går under jorden, fordi det er blevet udsigtsløst, når man ikke kan få behandlet sin sag imens. Derfor fraråder vi også på det kraftigste folk at gøre det«, siger Julie Goldschmidt. Voldsomme enkeltsager Helle Bliddal, talsmand for Komiteen Flygtninge Under Jorden, siger, at sagerne er færre, men mere dramatiske. »Nu er det mere meget voldsomme enkeltsager, vi slås med. Men nogen har stadig behov for at blive gemt, og de kender som regel nogen, der kan hjælpe dem. Det er dog slidsomt for alle parter. Folk, der har været igennem det danske asylsystem, er nedslidte. «, siger hun. Hvilshøj: Loven virker Det har ikke været muligt at stille spørgsmål til integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), men hun siger gennem sin pressesekretær: »Denne regering bryder sig ikke om illegalt ophold, og jeg synes kun, det er godt, at det viser sig, at loven har den effekt«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























