En flok håbløse amatører, der elsker rampelyset og ikke forstår, hvilke farlige ting de har gang i. Sådan betegner en række eksperter imamerne fra Islamisk Trossamfund efter at have set den franske dokumentarfilm, som blev sendt på TV 2 torsdag. »Vi ser tre amatører, der er så betagede af deres egen rolle på den store scene, at de slet ikke kan styre sig«, siger lektor på Københavns Universitet Karsten Fledelius. »Dum spøg« Han opfatter særlig Ahmed Akkari som en umoden fyr, der med sin såkaldte spøg om at sprænge den radikale Naser Khader i luften, ikke har indset, at han leger med ilden. Fledelius opfatter Akkaris ord som en dum spøg. Men den tid er slut, da man kan fyre grovkornede spøgefuldheder af, for mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh flyttede grænserne for den slags. Derfor er Khaders stærke reaktion helt forståelig. »Nu er grænsen mellem spøg og alvorlig trussel blevet hårfin. Den slags går slet ikke«, siger han. Lektor Torben Rugberg Rasmussen fra Center for Mellemøststudier mener, at filmen med al tydelighed viser, at der er forskel på at agere i en lokal muslimsk menighed i Århus og så på den verdenspolitiske scene. »De er jo slet ikke i stand til at kontrollere den status, de har tildelt sig selv«, siger han. De er moderate Han ser også filmen som en bekræftelse på, hvad han kalder en moderat islamistisk organisation, som kapitaliserer på et latent beredskab af krænkethed. »Det er muslimer, der ser sig selv som ofre. Mit synspunkt er, at det har de ingen grund til, og når de sammenligner deres egen situation med jødernes i Tysklands 1930'ere, så har vi at gøre med en noget lemfældig omgang med historien«, siger han. »Ufatteligt dumt« For religionsforskeren Tim Jensen er det ufatteligt, så dumt Islamisk Trossamfund opfører sig. »Det ene øjeblik er de helt oppe og tror, de har styr på det. Det næste er de nede i kulkælderen, fordi de igen har skudt sig selv i foden. Det er så barnagtigt«, siger han. Tim Jensen bryder sig dog ikke om dokumentarudsendelsens brug af skjult kamera. Det er vigtigt for debatten, at man skelner mellem et offentligt rum og et privat rum, fastslår han. I det private kan man sige stort set alt, mens man i det offentlige rum må bruge en civiliseret tone. Akkari troede, han spøgte i et privat rum. Necef bekymret »Men man spøger da ikke med at sprænge andre mennesker eller bygninger i luften«, mener Mehmet Ümit Necef fra Center for Mellemøststudier. »Hvis det er spøg, hvordan taler han så, når han er seriøs«, spørger han og håber, at dokumentarfilmen for alvor vil åbne folks øjne for imamernes paranoide og forvirrede verdensbillede. Hans bekymring over imamerne og islamistiske kræfter er vokset efter at have set filmen. »Filmen viser jo et billede af den verden, de lever i. De siger: Danskerne hader os. Det er os muslimer mod danskerne. Jyllands-Posten er domineret af jøder, der manipulerer. Det er en antidansk, antisemitisk verden, de lever i. Og så med en tone, der fremmer vittigheder, som går ud på at sprænge nogen i luften«, siger han og stiller spørgsmålet: »Hvad mon der har ødelagt islams image mest i dette land? Er det de 12 tegninger eller er det Akkaris 'spøg'?«. Håber Akkari er færdig Necef håber, at mange muslimer er blevet så dybt krænket over Akkaris trusler, at de går på gaden og demonstrerer over at blive taget som gidsler. »Jeg håber og tror, han er en færdig mand. Nogle vil gerne af med ham, det er sikkert. Nu vil de indre modsætninger mellem imamerne komme frem og magtkampen om at fremstå som islams sande repræsentant bryde ud i lys lue«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























