DSB vinder ingen nye passagerer over Storebælt

DSB kunne i går fremlægge et årsregnskab med lutter fine tal på bundlinjen. Men det er ikke tilfredse passagerer mellem Øst- og Vestdanmark, der er årsag til de økonomiske plusser. Siden DSB sidste sommer blev tvunget til at køre med lavere hastighed på en række strækninger, er udviklingen i passagertallet nemlig gået i stå. Millioner i kassen Hvis udviklingen i passagertallet havde fortsat de sidste års vækst på 3-4 procent, ville 1.000 flere personer tage toget over Storebælt i dag. Det ville give DSB omkring 200.000 kroner ekstra i pengekassen dagligt - i alt næsten 30 millioner kroner, siden stagnationen trådte igennem i efteråret: »Vi må nok erkende, at stagnationen i passagertallet, som vi oplevede i efteråret, fortsætter. På strækningen over Storebælt har vi dagligt 1.000 færre passagerer end hvad vi ville forvente uden hastighedsnedsættelserne«, siger Jan Albrecht, der er analysechef i DSB. Lavere hastighed Skinneproblemer på Banedanmarks net har betydet, at DSB har været nødt til at sænke farten fra 180 km/t. til 120 km/t. på flere strækninger med regelmæssige forsinkelser på omkring en halv time til følge. I øjeblikket er der omkring 80 hastighedsnedsættelser på strækningen København-Frederikshavn mod 15-20 normalt. »Sålænge vi har de skinneproblemer, vi har, er det svært at tage afsæt til at vinde flere passagerer. Her er ikke bare brug for en reklamekampagne - her taler vi massive kvalitetsforbedringer. Og den slags har lange udsigter«, siger Jan Albrecht. Folk tager bilen Godt 20.000 passagerer tager dagligt toget over Storebælt - det tal ville altså være godt 1.000 højere, hvis de seneste års udvikling var fortsat. »Vores analyser viser, at de frafaldne passagerer i stedet tager privatbilen eller bussen over Storebælt. Primært bilbroen vinder markedsandele - også fordi de har sat taksten ned«, siger DSB's analysechef. At DSB alligevel i går kunne fremvise et overskud på næsten en milliard skyldes blandt andet, at DSB på en stribe andre strækninger oplever fortsatte stigninger i passagertallet - blandt andet på Kystbanen nord for København og på Svendborgbanen. Desuden skyldes de pæne tal en række engangsindtægter - primært i form af en bod fra de italienske producenter af de stærkt forsinkede IC4-tog, AlsaldoBreda, samt frasalg af grunde og bygninger.