Højskoler strammer op

De unge vil gerne bruge deres opsparing på et højskoleophold - men kun hvis det kan bidrage til deres fremtidige CV eller gøre dem til en helt unik person. Derfor må højskolerne udvikle en skarp profil og være et ambitiøst tilbud til de unge, mener kommunikationsplanlægger hos Mediaedge:cia Rikke Grundtvig, som har arbejdet med højskoler. Fokus på faglighed Og budskabet er ved at nå frem til flere højskoler. Over halvdelen af dem har indledt samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner netop for at få en stærk faglig profil og dermed anerkendelse hos de ambitiøse unge. Det viser de foreløbige resultater af en undersøgelse, som Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) er i gang med. Et eksempel er Snoghøj Højskoles musicallinje, hvor al undervisning er udviklet i samarbejde med Det Danske Musicalakademi og forbereder eleverne til optagelsesprøven samme sted. Studieforberedelser FFD's undersøgelse viser, at samarbejdet især vil være med mellemlange uddannelser, hvor højskolerne enten forbereder de unge til studiet eller er et decideret element i uddannelsen. »Hvis ikke højskolen har en stærk profil og et stort miljø at rekruttere elever fra, så tror jeg, det kan blive svært uden en samarbejdspartner og kontakt til uddannelsessystemet«, siger generalsekretær i Højskolernes Forening Kim Hjerrild. »Overraskende mange er i gang« Til foråret ventes en lovpakke for højskolerne, og Kim Hjerrild håber, at den giver bedre mulighed netop for samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner. »Jeg er overrasket over, så mange der allerede er i gang. Samtidig forventer jeg, at lovpakken vil styrke grundlaget for både samarbejdet og synlighed ved for eksempel at komme med i uddannelsesvejledningen«, siger Kim Hjerrild. Profilen er vigtig Ifølge Rikke Grundtvig skal højskolerne lære at tænke som de unge, der altid er på jagt efter at udbygge deres CV og gøre sig selv til unikke personer. »Skolen skal vide, hvad den vil med sig selv og de unge, og den skal være synlig uden for højskoleverdenen«, siger hun. Troels Mylenberg var forstander på Vallekilde Højskole i 2003-2005, hvor elevtallet steg med 30 procent. Han ændrede skolens profil til at være en kommunikationshøjskole og var samtidig meget bevidst om at gøre den synlig for de unge. »Vi prøvede at skrive og sige noget alle de steder, hvor det var gratis, og var meget opmærksomme på at være til stede, hvor de unge er. Jeg er heldig at være uddannet journalist og havde f.eks. en klumme i MetroXpress«, siger Mylenberg. Lang vej endnu Kim Hjerrild mener, at mindst halvdelen af højskolerne har fremgang, men Rikke Grundtvig vurderer, at der er lang vej endnu. »Unge er meget hårde i deres dom. Enten er man cool, eller også er man ikke. Det tager tid for højskolerne at tro på og gøre op med deres traditioner med at tilbyde lidt af alting og tale med store ord som demokrati og fællesskab«, siger hun. Vestbirk Højskole er en af de skoler, der byder ind med kompetencegivende uddannelse inden for musik. Til efteråret starter en etårig solistuddannelse, Horsens Music Academy, og om et par år starter en treårig uddannelse Horsens Music College. »Mange tror stadig, at højskolerne bare er hygge og dilettantteater. Men det er udfordrende og ambitiøst arbejde, og den historie tror jeg, vi har glemt at fortælle«, siger forstander Lene Rikke Bresson.