Silicone-bryster øger ikke risiko for brystkræft

Lyt til artiklen

Kvinder, der har fået silikone i brysterne, har ikke større risiko for at få brystkræft end kvinder med naturlig barm. Det viser en dansk undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som har fulgt en gruppe kvinder med brystimplantater i op mod 30 år. Mindre risiko I undersøgelsen indgår cirka 2.800 danske kvinder, som i perioden fra 1973 til 1995 fik lavet større bryster på enten et offentligt eller privat hospital. Resultaterne afslører, at kvinder med brystimplantater faktisk har lavere risiko for at få brystkræft. Forklaringen kan muligvis være, at kvinder, der får brystimplantater, har mindre bryster og dermed også mindre risiko for at få kræft. Øget risiko for hudkræft Derimod har kvinder med brystimplantater en forøget risiko for at få hudkræft. »En oplagt forklaring er øget soldyrkelse. Det er ikke nogen homogen gruppe, men det er sandsynligt, at der blandt kvinder, som får udført brystimplantation, vil være en del med hyppig eksponering for sol og måske solarier. Det kunne også tænkes, at nogle lægger deres solvaner om netop på grund af, at de har fået brystimplantater«, siger læge i Kræftens Bekæmpelse Søren Friis til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her