Retten til arbejdskamp i fare

Arbejdernes og fagforeningernes ret til gennem blokader og sympatikonflikter at sikre, at arbejdere i Danmark skal have en ordentlig løn, er sat på prøve ved EF-domstolen i Luxembourg. Et lettisk firma, der udstationerede arbejdere til at bygge en skole i Vaxholm uden for Stockholm til lavere løn end svenske arbejdere, blev standset af blokader og sympatikonflikt fra den stærke svenske fagbevægelse. Regeringen advarer Det lettiske firma indbragte fagbevægelsens kampskridt for den svenske arbejdsret, der sendte den videre til EF-domstolen i Luxembourg. Det har fået den danske regering til at gå ind i sagen og advare mod, at EF-domstolen ødelægger den nordiske model, som har været med til at skabe et fleksibelt arbejdsmarked med den laveste arbejdsløshed i Europa. »Parternes ret til at konflikte i forsøget på at blive enige om en aftale er et helt afgørende og grundlæggende element i den danske aftalemodel«, skriver regeringen i et indlæg, der netop er sendt til EF-domstolen. »Konfliktretten er historisk forankret« i Danmark, og den er helt central i den danske arbejdsmarkedsmodel, som »nyder almindelig anerkendelse i EU«, fordi den både skaber et socialt sikkerhedsnet og et fleksibelt arbejdsmarked, skriver regeringen. EU har ingen kompetence Den danske regering konkluderer, at EU slet ikke har kompetence til at blande sig på dette område. Men hvis domstolen i Luxembourg alligevel skulle mene det, så er fagforeningernes kampskridt forenelige med EU-traktaten, skriver regeringen. Skulle domstolen komme til et andet resultat, vil det reelt aflive den danske model, hvor 80 procent af arbejderne er medlem af en fagforening, og hvor fagbevægelse og arbejdsgivere indgår aftaler om løn- og arbejdsvilkår, mener regeringen. Og det vil være begyndelsen på en nedlæggelse af de danske fagforeninger. »Hvis der ikke længere er brug for fagforeningerne til at skaffe ordnede løn- og ansættelsesvilkår, vil de sandsynligvis blive svækkede. Dette er meget uheldigt«, skriver regeringen. Den henviser til, at fagbevægelsen sammen med arbejdsgiverne har løftet »væsentlige samfundsopgaver«. For eksempel ved gennem de seneste 15 år at have aftalt arbejdsmarkedspensioner, som gør Danmark bedre rustet til fremtiden end mange andre europæiske lande. Forudser krise Gunde Odgaard, der er sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT), forudser en krise for hele det danske medlemskab af EU, hvis dommen ved EF-domstolen går imod den danske model. »Jeg tror, der vil blive en enorm politisk ballade om EU«, siger Gunde Odgaard. »Folk kommer fra hele verden for at studere vores flexicurity-system. Hvorfor skal vi dog sætte det over styr, bare fordi et lettisk firma og nogle svenske advokater vil bygge en skole i Sverige med underbetalte arbejdere?«. Pres fra Øst Den danske og svenske model er kommet under pres, efter at en række østeuropæiske lande er blevet medlem af EU. Ifølge EU-reglerne kan et firma fra et østeuropæisk EU-land frit indgå aftaler om at udføre byggeopgaver i et andet EU-land. De udstationerede arbejdere skal følge loven i det land, de arbejder, men de skal ikke følge overenskomster. Blokader Og da Danmark og Sverige i modsætning til de fleste andre lande ikke har vedtaget en mindsteløn ved lov, kan de østeuropæiske arbejdere lovligt arbejde til en timeløn, der ligger langt under de svenske eller danske lønninger. Fagbevægelsens svar på det har været blokader og sympatikonflikter, hvor der nedlægges forbud mod, at organiserede arbejdere deltager på byggepladsen. Da der som regel er brug for autoriserede elektrikere og blikkenslagere, vil det sætte et byggeri i stå. Det var det, der skete i Vaxholm, og det er derfor, sagen er indbragt for EF-domstolen. Støtte til Sverige Sverige har udført et intenst lobbyarbejde for at få andre lande til at støtte deres sag ved domstolen i Luxembourg. Domstolen holder det dog indtil det første retsmøde hemmeligt, hvilke lande der har skrevet indlæg, og hvad de har sagt. Også EU-kommissionens indlæg holdes hemmeligt. »Vi har talt med en række andre lande og mødt stor forståelse for vores situation«, siger John Pettersson, departementssekretær i det svenske Näringsdepartementet. Ifølge Politikens oplysninger er de nordiske lande gået ind i sagen med støtte til Sverige. Det samme skal Tyskland og Frankrig være, mens lande som Polen og Tjekkiet formodes at støtte Letland i sagen. Dermed er sagen om lønkampen i Sverige blevet en kamp mellem de gamle og de nye EU-lande. Stor politisk betydning Den europæiske fagbevægelse, Etuc, er også gået ind i sagen med en skarp advarsel til domstolen i Luxembourg. »Denne sag er af stor politisk betydning, for hvis Europas fagforeninger taber, er der en reel risiko for, at det arbejdende folk vil vende sig mod den frie bevægelighed, det indre marked og mod EU selv«, siger generalsekretær John Monks. Ingen vil være glade Hvis sagen går fagforeningerne og den nordiske model imod, vil Danmark og Sverige formentlig være nødt til at indføre en mindsteløn ved lov, som man har i mange andre europæiske lande. »Det vil vende op og ned på vores system«, siger Gunde Odgaard fra BAT-kartellet. For hvorfor skal man være medlem af en fagforening, der ikke forhandler løn? Mange vil så melde sig ud i stedet. Og så vil den danske model forsvinde. Den model, der i dag støttes af et flertal i Folketinget, af arbejdsgivere og lønmodtagere. »Der er ingen, der vil være glade for det«, siger Gunde Odgaard.