Oppositionen kæmper for gratis mad på skoler

Forskellen mellem rig og fattig øges, hvis forældrene selv skal betale for skolemaden. Det mener en række organisationer og politiske partier, der siger, at skolerne ikke blot skal servere sund mad hver dag - den skal også være gratis for forældrene. Ellers bliver det pengepungen, der afgør, om et barn får sund mad i skolen. »Maden skal betales af kommunerne, for ellers vil det være sådan, at de, der har mindst, bliver ramt hårdest«, siger næstformand for organisationen DUI Leg og Virke, Connie Stølås. Hun henviser bl.a. til en ny undersøgelse fra Odense kommune, der viser, at lavtuddannedes børn har større fedmeproblemer end veluddannedes børn. Hun er stærkt kritisk over for regeringens holdning om, at det er forældrenes ansvar at sørge for deres børns ernæring, også i skolen. Del af kampen mod fedme »Vi ved jo, at når vi snakker om de svageste - de syge, de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagerne - så lægger vi et ansvar på nogen, der ikke altid magter det«, siger Stølås. Efterhånden er der bred enighed blandt politikere om, at danske skoler bør have tilbud om sund skolemad, hvor eleverne inddrages i dele af tilberedningen. Både som en del af kampen mod fedme, og fordi undersøgelser viser, at det øger børns indlæring og velvære. Enigheden hører op, når det handler om, hvorvidt skolemad bør være obligatorisk, og hvem der skal betale. Støtte fra oppositionen Gratis madordninger støttes af organisationer som Danmarks Lærerforening, Børnerådet og organisationen Familie & Samfund, der sidste år indsamlede knap 10.000 underskrifter til støtte for sund, gratis og obligatorisk mad i skolen. Også SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne støtter ideen, mens Dansk Folkeparti i øjeblikket overvejer forskellige modeller. Det Radikale Venstre indtager midterpositionen - maden skal ikke være gratis, men staten skal støtte etablering af skolekøkkener og gøre madordninger obligatoriske. Kamp for gratis mælk I Københavns Kommune kæmper børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) for, at kommunens økologiske skolemadsordning (KØSS) bliver gratis. »Betalingsordninger har en social slagside - de, der har mest brug for det, er dem, der ikke har pengene«, siger han. Kun 19 pct. af københavnske elever bruger kommunens 20 mio. kroner dyre skolemadsordning, og det er en fiasko, mener borgmesteren. Grundene kan være mange, men »enhver kan sige sig selv, at hvis det blev gratis, så ville det blive udbredt til mange flere«. »Der er ikke noget i den her verden, der er gratis. Nogen skal betale«, siger Inger Støjbjerg, Venstres fødevareordfører. Hun mener på linje med regeringen, at skolemadsordninger bør være en lokalbeslutning. Det skal dog være obligatorisk for skoler og daginstitutioner at udforme en kostpolitik. Tre mia. om året En gratis madordning koster 2,5 til 3 mia. om året. I erkendelse af, at gratis skolemad næppe finder politisk flertal, stillede Enhedslisten i sidste uge beslutningsforslag om oprettelsen af en pulje på 120 millioner kroner årligt, der skal gå til etablering af skolemadsordninger.