Fogh præsenterer ti globale reformer

Regeringen fremlagde i formiddag sit globaliseringsudspil. Udspillet rummer i alt 333 punkter med vægten lagt på folkeskole-, forsknings- og uddannelsesområdet. Forslagene kan fordeles på i alt ti reformer, fortalte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved præsentationen. Obligatorisk børnehaveklasse På folkeskoleområdet vil regeringen indføre 10 års undervisningspligt ved at gøre børnehaveklassen obligatorisk og omdanne den til en ny 1. klasse med blandt andet læseundervisning. Yderligere skal fagligheden styrkes i folkeskolen, og eleverne skal testes mere. Lærerne skal specialiseres og dansk og matematiklærere skal vælge linje og uddannes målrettet mod enten de yngste eller de ældste elever. Som noget nyt skal idéudvikling indarbejdes systematisk i elevernes læring og samarbejdet med erhvervslivet skal styrkes i folkeskolen. Flere unge skal have uddannelse 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Tallet er i dag 80 procent. For at nå målet vil regeringen øge antallet af statslige praktikpladser inden 2007 og tilskynde virksomhederne til at oprette flere pladser. Erhvervsuddannelserne skal trindeles, så der bliver tilbud til både svage og stærke elever. De mellemlange uddannelser skal samles i 6 - 8 flerfaglige regionale professionshøjskoler, der i større grad skal tilpasses arbejdsmarkedets behov. Professionshøjskolerne skal vurderes efter internationale standarder og samarbejde med universiteterne. Gode universiteter skal belønnes Universiteterne skal have penge efter kvalitet. Et internationalt ekspertpanel skal vurdere resultater og kvalitet af forskning og undervisning. Pengene skal gå til de bedste, mens de dårlige skal mærke konsekvenser. Og så skal de studerende hurtigere igennem. Blandt andet skal der strammes op omkring overholdelse af tidsfrister for specialer, og SU-reglerne skal tilskynde tidlig studiestart. Bedre vilkår for højt kvalificerede udlændinge De studerende skal også have bedre mulighed for at studere i udlandet, og de penge, som en dansk uddannelsesinstitution ville have fået, skal følge med den studerende. Yderligere skal stipendier kunne finansiere studieudgifter i udlandet. Herhjemme skal uddannelser i højere grad tænke internationalt, samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner og tilbyde flere fag på engelsk. Den modsatte vej skal højt kvalificerede udlændinge have lettere ved at opnå opholds- og arbejdstilladelse. Forskere skal konkurrere om penge Også forskningsmiljøerne skal i højere grad end i dag konkurrere om pengene. Mindst halvdelen af forskningsbevillingerne skal uddeles i konkurrence mellem universiteterne. Og en øget andel af midlerne skal målrettes strategisk forskning, der fører til øget vækst. For at nå det mål skal forskningsbehovene systematisk kortlægges. Pengene skal i større grad end i dag tilgodese store, langsigtede forskningsprojekter. På finansloven vil regeringen afsætte ekstra midler til ekstraordinært store investeringer i udstyr på universiteterne. Skatten på arbejde skal ned Regeringen peger på, at den vil udarbejde en flerårig plan for at sænke skatten på arbejde. Skattelettelserne er omtalt uden konkrete tal og forudsætningen er det økonomisk råderum. Bøder og rabat til erhvervslivet På det erhvervspolitiske område kommer regeringen med flere konkrete konkurrencetiltag. Personer eller virksomheder, der samarbejder med myndighederne i kartelsager skal have bøderabat, og muligheden for, at Konkurrencestyrelsen kan uddele administrative bøder skal undersøges. Og så skal der åbnes for gruppesøgsmål, så en gruppe personer eller virksomheder kan gå sammen om at anlægge sager, hvis de har lidt tab som følge af brud på konkurrencelovgivningen. Det offentlige skal fremover sende flere opgaver i udbud. Danmark skal have flest iværksættere Iværksættere har fået et selvstændigt kapitel i regeringens globaliseringsstrategi. I 2015 skal Danmark være blandt de lande i verden, der har flest iværksættere. Det skal nås blandt andet ved at give skattenedslag på 100.000 kroner til nystartede vækstiværksættere de første tre år og ved at oprette en ny iværksætterfond. Og der skal oprustes med øget vejledning af iværksættere. Livslang uddannelse For det øvrige arbejdsmarked lægger regeringen vægt på livslang uddannelse. Det skal blandt andet drøftes ved de kommende trepartsdrøftelser mellem regeringen, og arbejdsmarkedets parter 20. marts. I globaliseringsudspillet peger regeringen på særlige opsparinger til voksen- og efteruddannelse, mere systematisk kompetenceudvikling i virksomhederne - og målrettet indsats mod de omkring 150.000 danskere, der har svært ved at læse. Og så skal der åbnes for fleksibel og differentieret deltagerbetaling og takstfastsættelse - det vil sige højere priser for nogle deltagere - på efteruddannelse.