Historiker: Jelveds udmelding er »usædvanlig«

Kun én gang tidligere i dansk efterkrigstidshistorie - under den kontroversielle statsminister Knud Kristensen - har man set en statsminister blive korrekset så håndfast af den politiske midte, som Marianne Jelved har gjort. Det mener historiker Niels Wium Olesen, adjunkt og ph.d. i historie på Aarhus Universitet. »Ret usædvanligt« Marianne Jelved har blandt andet beskrevet Fogh og hans ledelse af landet som »arrogant« og »uværdig«. »Jelveds kritik er ret bemærkelsesværdig, for selv om de går til hinanden i den politiske debat, så plejer det at handle om være uenig i synspunkter. Det at gå så hårdt til en statsminister og sige, at der er noget galt med måden, han gør det på i forhold til sit embede, er ret usædvanligt«, siger Niels Wium Olesen. Han erindrer ikke lignende reaktioner. Knud Kristensens blev også skældt ud Til gengæld er Fogh ikke den eneste statsminister, som er blevet beskyldt for at forvalte embedet uværdigt og splitte befolkningen. Det samme overgik venstre statsministeren Knud Kristensen (1945-1947), da han forfulgte det i befolkningen populære synspunkt, at Sydslesvig skulle tilbage på danske hænder efter krigen. »Han blev også meget skældt ud for ikke at være sin opgave voksen, fordi han forvaltede Danmarks interesse efter billig partipolitik, som i visse kredse var et populært standpunkt«, siger Niels Wium Olesen. Hadet til Tyskland var stort, men alligevel var der udbredt kritik i regeringsgrundlaget - blandt konservative og radikale - for at det var uværdigt at køre et revanchistisk sololøb, der udnyttede Tysklands svaghed og kunne skabe problemer med et tysk mindretal og udenrigspolitiske konflikter. Normalt at forsøge at samle på midten Gennem tiderne har danske statsministre forsøgt at samle befolkningen i krisetider. Ofte er det sket ved at appellere til sammenhold og udpege marginale grupper som skurke, f.eks. kommunister, nazister - eller som Poul Nyrup Rasmussen gjorde 11. september, da han advarede palæstinensere på Nørrebro mod at træde på vores følelser. Eller da han beskyldte Dansk Folkeparti for ikke at være stuerene. »Man friholdt at skamme den politiske midte ud, fordi det var dem, man søgte opbakning fra«, siger Niels Wium Olesen. Han peger på, at Anders Fogh Rasmussens derimod rettede skytset direkte mod midten og den indflydelsesrige del af befolkningen, da han i Berlingske Tidende beskyldte forfattere, journalister og erhvervsfolk for at svigte i kampen for ytringsfrihed. »Det er jo ikke fløjgrupper eller marginalgrupper, han afskærmer sig fra, men direkte ned i midten, og det er jo derfor, at det opfattes som et problem. Men han gør det først og fremmest, fordi han mener det, og vel også, fordi han opportunistisk mener, at det vil styrke ham selv politisk«, siger Niels Wium Olesen. Føler sig sikker på egne rækker Han vurderer, at Fogh har kalkuleret, at kritikerne fra egne rækker - fra erhvervslivet og de konservative - alligevel bliver i folden, mens hans udmeldinger går rent ind ved dem, som i øjeblikket går til Dansk Folkeparti. »Det er jo ikke appel til det brede fællesskab, men han er rent faktisk gået frem i meningsmålingerne efter det interview«.