Styrelse tjekker information om screening

Sundhedsstyrelsen vil nu se nærmere på, om borgerne informeres korrekt og afbalanceret om de folkeundersøgelser - screeninger - de inviteres til at deltage i. »Min opfattelse er, at selvfølgelig skal man informere borgerne udtømmende om screeningerne. Hvad der er fordele og ulemper skal altid fremgå af informationsmaterialet. Så det vil vi da gerne kigge nærmere på - med det udgangspunkt, at den slags oplysninger jo skal være til stede i materialet. Invitationerne skal være udtømmende, så folk har noget at tage stilling til«, siger chefen for Sundhedsstyrelsen, Jens Kr. Gøtrik. »Misvisende« Det er lægerne John Brodersen og Ole Hartling, der i en henvendelse til Sundhedsstyrelsen peger på, at informationsmaterialet til screeningerne for ende- og tyktarmskræft i Københavns og Vejle Amter er »mangelfuldt og misvisende«. Lægerne peger blandt andet på, at der i invitationen oplyses, at »cirka 3.500 danskere får hvert år tarmkræft«. Men dette tal gælder for hele Danmarks befolkning og ikke den aldersgruppe, der tilbydes screening, nemlig de 50-74-årige. Her får lidt over 1.600 hvert år kræft i ende- og tyktarm. Eller sagt på anden vis: Ca. 1 ud af hver 800 i alderen 50-74 år får hvert år kræft i ende- eller tyktarmen, anfører de to læger. »Sandsynligheden for ikke at få tarmkræft i aldersgruppen 50-74 år er dermed 799 af 800, hvilket også er en relevant og vigtig oplysning i henhold til Lov om patienters retsstilling«, hedder det i brevet til Sundhedsstyrelsen. Mangler Ifølge John Brodersen og Ole Hartling har de to amter rettet på visse af formuleringerne. Men i henvendelsen til Sundhedsstyrelsen peger lægerne på, at der fortsat er mangler. Eksempelvis oplyses deltagerne i screeningen ved invitationen ikke om, at koloskopi er »en ikke ufarlig undersøgelse, der kan medføre komplikation og sjældent død«. En koloskopi er en såkaldt kikkertundersøgelse af tyktarmen og endetarmen, udført med et 165 cm langt, bøjeligt koloskop. »Måske har man ikke tilstrækkeligt tydeligt oplyst, at en koloskopi kan være risikabel, og hvad der kan være konsekvensen heraf. Men det bør man naturligvis oplyse folk om. Men lad mig samtidig fastslå, at fordi man som deltager i en screening har en lille, lille risiko for at dø af screeningen, bør det ikke nødvendigvis føre til, at man dropper den - og derved får en måske endnu større risiko for at dø af den sygdom, man skal screenes for«, lyder det fra Jens Kr. Gøtrik.