Ny rektor gør klar til lille revolution på RUC

Poul Holm stikker ud i det fyldte lokale: Den første ansatte rektor i Roskilde Universitetscenters 34-årige historie har lyseblåt slips, sort jakkesæt på og blanke sko. Det administrative personale i salen er langt mere afslappet klædt. De er til første møde med rektor, og på bordet er Poul Holms nye planer, der vil ændre den måde, RUC har været på, siden de første barakker blev smækket op på marken ved Trekroner i 1972. De ti institutter skal slås sammen til seks helt nye tværfaglige huse med nye navne. Deadline er 1. september, og alle ansatte bliver flyttet rundt. Meningen er, at det ikke er RUC'sk »Det er jo ikke i RUC's ånd«, siger en mand i kedeldragt. »Du har lagt en kontant plan frem og ikke taget udgangspunkt i vores tradition for at diskutere, hvad vi skal. Det ser ikke RUC'sk ud«, mener han. Poul Holm forklarer på stille og roligt jysk, at det er meningen. At der er kommet en ny universitetslov, som har sløjfet det kollegiale styre og indsat bestyrelser, der ansætter handlekraftige rektorer til at udstikke kursen. »RUC har tradition for at politisere stort og småt. Det kan skævvride fokus. Nu siger jeg, at det er den vej, vi skal gå, så vi ikke fortaber os i detaljerne«, siger Poul Holm og beroliger: »Det vil være sundt for en virksomhed som RUC. Vi skal flytte fokus fra procedure til produkt, men det bliver ikke som at gå tilbage til det oplyste enevælde under professorvældet«. RUC er erhvervslivets darling Den 50-årige dr. phil. og professor i maritim historie har travlt. Videnskabsministeriet har bedt universiteterne melde ind, hvem de vil fusionere med, i starten af april, og ministeriet har også meldt ud, at universiteterne skal til at konkurrere om penge til forskning. »De eksisterende miljøer vil falde sammen som en souffle i det øjeblik, de er udsat for den konkurrence. Vi har ikke en kinamands chance, hvis vi gør, som vi er vant til«, siger Poul Holm. Han mener, at RUC har profileret sig meget på sine uddannelser og formået at blive erhvervslivets darling med de projektbaserede og tværfaglige studier. Det går kandidaterne godt, og RUC har det laveste frafald på bacheloruddannelsen. Forskere i hold Men forskningen er blevet forsømt, og for mange har fået lov til at sidde alene i de små kontorer med det, de nu var optaget af. Det går ikke i de udskilningsløb, universiteterne er på vej imod. Han vil have alle forskere til at arbejde i teams og udvikle stjernemiljøer ud fra det, RUC allerede er god til - f.eks. miljø, uddannelsesforskning, kommunikation. »Vi står over for et voldsomt pres på universiteterne for at opbygge strategiske kompetencer. Vi har indtil nu bygget universiteterne op omkring forskerne som enkeltpersoner. Nu skal vi lave en organisation, som kan flytte sig og har blik for nyt, som samfundet har glæde af, og for partnerskaber med virksomheder«, siger han senere på kontoret. Ikke alle flyttekaserne er pakket ud endnu, og buketterne er helt friske på det nyindrettede, men bare kontor i en af de gamle betonbarakker. Der er udsigt til både marker og de nye, lækre Henning Larsen-tegnede institutter. Den nye rektor på RUC er selv estimeret forsker med alenlang publikationsliste. Og han har fået mange millioner til at samle forskere fra hele verden til et projekt, der kortlægger havenes miljøhistorie. Slog i humanioras bolledej Han har prøvet at modernisere en institution før som museumsinspektør ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, og som formand for det Humanistiske Forskningsråd slog han et slag i humanioras bolledej og satsede på teams og skændtes offentligt med historikeren Bent Jensen om enkeltmandsbevillinger. »Nu har vi haft en institutstruktur i 30 år. Jeg kan forestille mig, at der er rigtigt meget, vi gør, fordi det har vi altid gjort. Det handler ikke om at revolutionere den enkeltes forskers nysgerrighed - det er det, vi lever af, men at lave en organisation, som er bedre til at se potentialer«, siger han. »Den enkelte forsker kan opleve at få meget mere støtte. I dag skal en forsker typisk også være sin egen sekretær, lave PR, brygge kaffe og søge om penge. Det gør, at rigtigt meget af det ikke er professionelt«. En rød tid Poul Holm er selv barn af RUC-ånden. Han er uddannet på Aalborg Universitet i 1970'erne og kæmpede som studenterpolitiker ihærdigt for at sikre RUC's overlevelse. »Det var en rød tid med masser af eksperimenter og en tid, hvor vi kæmpede meget hektisk for, at RUC skulle overleve med besættelser og demonstrationer«. De første reaktioner på rektors plan har været positive. »Stemningen er god. Der skal ske noget, der er ikke sket noget i mange år«, siger Jacob Dahl Rendtorff, studieleder på Erhvervsøkonomi Studenterorganisationen Frit Forum støtter bestræbelserne på at »komme ud af 70'er-slumpen«, som de siger. »Der skal ske mange nye reformer, hvis RUC igen skal leve op til sit slogan 'I stilheden døden, i strømmen livet'. Han vil komme til at træde mange af de gamle systembevarere over tæerne, men det er nødvendigt for at udvikle RUC's unikke studiemiljø«, siger Jens Jonatan Steen, medlem af Akademisk Råd. Poul Holm kalder RUC-sagen om de ulovlige gebyrer for kinesiske studerende »dyre lærepenge«, som nu skal kapitaliseres med nye, kvalitetssikrede uddannelser, som er så gode, at udlændinge vil betale for dem. »Jeg ser mig som en budbringer af godt nyt«, siger Poul Holm.