Intet andet land i Europa har et så stort politisk spillerum for fremmedfjendtlige løsninger som Danmark. Sådan lyder konklusionen på en fire sider lang artikel, det tyske ugemagasin Die Zeit publicerer i sin seneste udgave. I 2. sektion gennemgår avisens udsendte medarbejder, Wolfgang Zank, det fremmedfjendske klima i Danmark fra 1980'erne til i dag. Langballe på tysk Die Zeit gælder for at være Tysklands mest seriøse og grundige avismagasin. I dets særsektion om Danmark stifter den tyske avislæser bekendtskab med Dansk Folkepartis førende talsmænd på indvandrerområdet. De kan læse, at pastor Jesper Langballe har kaldt islam »en pest over Europa«, at hans præstekollega Søren Krarup taler om »religionskrig« og Louise Frevert om »kræftceller«. Gennemgang af lov Samtidig får avisens tyske publikum lejlighed til at studere den danske lovgivning på flygtninge- og indvandrerområdet nøje. Læserne får, i forbindelse med en diskussion af 28-års reglen, at vide, at der findes to former for statsborgerskab i Danmark: et rigtigt og en 'light'-model. Kun hvis man er 'pæredansk og har haft et dansk statsborgerskab i mere end 28 år, kan man tage en ægtefælle med ind i landet. Det krav opfylder de færreste nye danske statsborgere med indvandrerbaggrund. Et lukket land Der står selvfølgelig meget i Wolfgang Zanks artikel, som er velkendte temaer i Danmark. Men nu får tyskerne i alt fald grundig besked. Hans artikel fastslår med syvtommerssøm, at Danmark ikke mere er et åbent, humanistisk og ansvarsbevidst land. Spillerum for fremmedfjendtlighed Zank citerer erhvervsmanden Lars Kolind for, at udlændinge, han møder, opfatter Danmark som »et lukket land, der forstår sig dårligt på at optage andre, der er anderledes, end vi selv er«. Grunden til, at Danmark har et i europæisk sammenhæng enestående politisk spillerum for fremmedfjendsk politik, er, at Socialdemokratiet holder mund, hver gang temaet udlændingepolitik kommer op, skriver Zank. Han noterer også, at statsminister Anders Fogh Rasmussen før karikaturkrisen aldrig tog afstand fra anti-islamiske tirader fra Dansk Folkeparti eller medlemmer af regeringspartierne. Kedelige følger Avisen giver også en række lidet smigrende eksempler på helt umenneskelige følger af den hårde fremmedpolitik. Malene Belafonte, den amerikanske sanger Harry Belafontes svigerdatter, citeres for følgende opsang: »Fra min synsvinkel grænser det til nynazisme, når regeringen på denne måde nægter danskere at vende hjem. Drejer det sig om, at man skal fremavle en ren europæisk race? Jeg må erkende, at jeg ikke mere har noget fædreland«. Fremmede i Danmark forventes at tilpasse sig danske vilkår, mens det ikke overvejes, om Danmark også kunne bevæge sig lidt for at imødekomme sine nye landsmænd, siger professor Ulf R. Hedetoft, leder af forskningsnetværket AMID, til avisen. Diskriminerende love Et af problemerne er sproget dansk. Wolfgang Zank skriver: »Det danske sprog virker på ikke-danskere, som var det udelukkende konstrueret for at gøre det så svært som muligt at lære. Det vrimler med uregelmæssigheder og ulogisk brug af forholdsord; danskerne ligger f.eks. ikke 'i', men 'på' hospitalet«. I den mere seriøse afdeling næver Zank diskrimineringen på det danske arbejdsmarked. I nogle tilfælde er dansk anti-diskriminationslovgivning åbenlyst krænket, mener Zank. »For få vil diskutere« Men han skriver også, at Danmark har problemer med indvandrere og fremmede, der ikke gider uddanne sig, håner homoseksuelle og er voldelige. Og han nævner, at en organisation som den fundamentalistiske Hizb-ut-Tahrir har succes. Et særligt problem er det, skriver Zank, at »kun få politikere og journalister synes at ville diskutere begge sider« af problemet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























