Sværere at få ja til flere svin

Miljøminister Connie Hedegaard (K) tager nu endnu et skridt i retning mod at behandle landbrug som industri. Hun ønsker en mere grundig behandling af klager over for eksempel udvidelser eller nyetablering af svinefarme og flytter dem derfor fra Naturklagenævnet til Miljøklagenævnet. Naturens smertegrænse Det fremgår af en ny bog af Politikenjournalist Michael Rothenborg, 'I strid med naturen', der udkommer om godt en uge. Naturklagenævnet består hovedsagelig af politikere udpeget af Folketingets partier, og de er blevet beskyldt for ikke kun at tage saglige, men også politiske hensyn, når de har behandlet for eksempel udvidelser af svinefarme. I Miljøklagenævnet sidder kun fagfolk. »Det politiske element i Naturklagenævnet passer nok ind i skønssager om landskaber og fredninger, men Miljøklagenævnet er altså bedre til at afgøre, hvor mange svin man må producere, fordi eksperterne dér ved, hvor meget naturen kan tåle«, påpeger Connie Hedegaard i bogen 'I strid med naturen'. Et andet problem har været, at Naturklagenævnet kun har haft ressourcer til at efterprøve, om kommuners og amters afgørelser er juridisk holdbare. De har derimod ikke tjekket tekniske stridsspørgsmål og har for eksempel ikke beregnet, om flere svin på et landbrug ville betyde, at naturområder tæt på ville blive overbelastet med kvælstof og fosfor. Landbrugets egne tal En del sager er derfor blevet afgjort på grundlag af landmændenes egne beregninger, der har vist, at man med ændrede afgrøder og andre tiltag kan reducere gyllebelastningen så meget, at naturen, trods de flere svin, ikke vil lide yderligere skade - en påstand, miljøeksperter ofte har stillet sig tvivlende over for. Miljøklagenævnet kan selv foretage beregninger og andre tekniske vurderinger, og flytningen til de mere saglige hensyn vil derfor efter alt at dømme som hovedregel gøre det sværere at få ja til at udvide svinebrug og etablere nye. Politisk opbakning Connie Hedegaard har sikret sig opbakning fra sine forligspartnere på området: Venstre, Dansk Folkeparti og de radikale. Også andre af oppositionspartierne er positive, især SF, der har kritiseret Naturklagenævnet i årevis. Det samme er de parter, der ofte tørner sammen i nævnet: Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening. Blandt andet fordi de er enige med ministeren i, at landbruget er blevet en industri. »Og en industri skal reguleres som en sådan - med alt, hvad det indebærer, herunder behandling i Miljøklagenævnet i stedet for Naturklagenævnet«, siger Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Landbrugets formand, Peter Gæmelke, hæfter sig ved, at Miljøklagenævnet tager mere saglige hensyn, og kalder i den nye bog ligefrem Naturklagenævnet for et misfoster. »Naturklagenævnet er med politikermedlemmerne en nærmest grundlovsstridig sammenblanding af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. I stedet bør fagkundskaben i Miljøklagenævnet udfylde de rammer, Folketinget vedtager«, mener Peter Gæmelke. Landbrugsformanden peger på, at miljøministeren og hendes forligspartier har besluttet, at myndighederne fremover i flere tilfælde skal vurdere konsekvenserne for miljøet, når husdyrbrug nyetableres eller udvides. Fra 1. januar 2007 er grænsen på 75 dyreenheder (svarende til 2.625 slagtesvin årlig) mod før 250 dyreenheder (8.750 slagtesvin årlig). »Der vil Miljøklagenævnet være langt bedre som klageorgan end Naturklagenævnet. Ikke mindst fordi man i de kommende år skal tage stadig mere specifikke hensyn til EU-reglerne«, fremhæver Gæmelke. Miljøminister Connie Hedegaard regner med at fremsætte det konkrete forslag til efteråret.