Politiske kronprinsesser fryser på toppen - i virkeligheden og i ny tv-serie

Hanne Vibeke Holsts roman 'Kronprinsessen' handler om kvinder i den politiske top. Den er inspireret af virkeligheden - og bliver nu vist som tv-serie. - Arkivfoto: Mads Nissen
Hanne Vibeke Holsts roman 'Kronprinsessen' handler om kvinder i den politiske top. Den er inspireret af virkeligheden - og bliver nu vist som tv-serie. - Arkivfoto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Det har været diskuteret i årevis. Hvordan vi får flere kvinder på toppen af det politiske bjerg, hvordan det forenes med ungerne derhjemme, og hvordan medierne fokuserer mere på hårfarve, brystmål og håndtasker end kvindernes faglige kompetence. Anita Bay inspiration til Hols-bog Kvinderne får det hårdere, mener den tidligere radikale udviklingsminister Anita Bay Bundegaard. »Jeg oplever, at kvinderne i politik gør det godt i disse år og faktisk også kommer til fadet, fordi de enkelte partier godt kan se, at de trækker stemmer. Men det er også min oplevelse, at den tendens nu slutter. De unge mænd har opdaget det, og de bryder sig ikke om den konkurrence. Kvinderne kommer i fremtiden til at opleve en skærpet konkurrence«, siger Anita Bay Bundegaard. Hendes overraskende indtog i Nyrup-regeringen i december 2000 opfattes som en kraftig inspiration til Hanne-Vibeke Holsts bestseller 'Kronprinsessen', der er blevet til en svensk miniserie, som i aften har dansk premiere. Situationen er uændret Romanen og serien handler om en ung kvindelig miljøministers valg mellem familie og en karriere som toppolitiker og tager samtidig fat på, hvordan medierne behandler den opstigende karrierekvinde. Og som forfatteren ser det, er situationen for kvinder i toppolitik rimeligt uændret. »Men bedre i den forstand, at der er kommet min egen bog frem og andre faglige værker, som sætter fokus på problemerne. Medierne er blevet mere bevidste om det. Hvordan kan vi have kvindelige ministre, hvis vi behandler dem på den måde, vi gør«, spørger Hanne-Vibeke Holst. Hjemmefronten Ministeren for ligestilling er selv en af de unge kvinder i magtens centrum. Og Eva Kjer Hansen (V) mener også, at medierne er med til at fastholde fordomme om, hvordan kvinder på toppen er. »Det går især på, hvordan man ser ud, hvad man har på og ens familie og børn. Det er med til at holde fast i bestemte opfattelser af kvindelige politikere. Der bliver fokuseret meget mere på, hvordan man håndterer ting på hjemmefronten. For eksempel bliver jeg ofte inviteret til at tale om, hvordan det er at være mor og minister. Mandlige kollegaer kommer ikke ud for at tale om, hvordan det er at være far og minister«, siger hun. Tv-serien kan pirke ved positionerne Formand for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt opfordrer kvinder til at komme ud af busken og begynde at interesse sig for og deltage i politik. »Det gælder helt fra skolebestyrelser til kommunalpolitik og selvfølgelig også regionalpolitik og landspolitik. Kvinder skal tro på, at de er lige så dygtige som andre, og det kan lade sig gøre at kombinere et ordentligt familieliv med et politisk liv også. Jo flere der gør det, i jo højere grad vil kvinder få øjnene op for, at det kan lade sig gøre«, siger Helle Thorning-Schmidt. Hanne-Vibeke Holst håber, at tv-serien kan være med til at pirke ved kvindernes position. »Noget af den modstand, de er ude for, bliver der gjort opmærksom på og forhåbentlig gjort noget ved«, siger Hanne-Vibeke Holst«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her