Ekspert: Antiterrorlov er ulæselig og upræcis

»Dele af antiterrorpakken rokker ved individets retssikkerhed«, mener juridisk ekspert Jørn Vestergaard. - Arkivfoto: Jan Grarup
»Dele af antiterrorpakken rokker ved individets retssikkerhed«, mener juridisk ekspert Jørn Vestergaard. - Arkivfoto: Jan Grarup
Lyt til artiklen

Da tvillingetårnene i New York var bukket under for terrorangrebet 11. september 2001, fik Folketinget travlt med at gennemføre en række lovændringer, der skulle tage højde for en ny sikkerhedssituation. Men det gik alt for hurtigt, da antiterrorpakken kom i stand i løbet af 2002, mener juridisk ekspert Jørn Vestergaard, docent, lic.jur. fra Københavns Universitet. »Dele af antiterrorpakken rokker ved individets retssikkerhed, ikke mindst i kraft af at de strafferetlige tiltag har en ganske vidtgående og ubestemt beskaffenhed«, siger Jørn Vestergaard. For nemt med dommerkendelse Han har gennemgået de paragraffer, der vedrører terrorisme, og kommer i en artikel i Tidsskrift for Kriminalret med en skarp kritik af lovens udformning. Antiterrorpakken er alt for indgribende i forhold til de forpligtelser, EU og FN lagde op til. Og så er den skrevet i et uforståeligt sprog, mener Jørn Vestergaard. Det betyder blandt andet, at det er for nemt for politiet at få en dommerkendelse. Samtidig betyder det, at der er for stor usikkerhed i grænsetilfælde, hvor det er diskutabelt, om det drejer sig om terrorisme. Noget, der gør det svært at afsige en dom. »Det er et dårligt signal at have en lovgivning, der er så uklar. Hver gang den kommer frem, er der vilde protester«, siger Jørn Vestergaard. Ingen eksempler i praksis Indtil videre er der ikke faldet dom i sager, hvor paragrafferne er i spil. Så der findes ingen eksempler på, hvordan de virker i praksis. Lige nu er to mand tiltalt og otte andre sigtet efter lovgivningen. Paragrafferne om terrorisme i straffeloven er et knudepunkt for en masse andre lovgivninger, så problemet er mere omfattende end de strafferetlige spørgsmål. »Jo mere elastik der er i straffeloven, jo mere upræcis er retstilstanden også på de andre lovgivningsområder, fordi de bygger på definitionerne i straffeloven«, siger Jørn Vestergaard. Idealet er altså en stram lovgivning, som er tydelig og præcis. Helst skal man kunne vide på forhånd, hvad der er strafbart, og hvad der ikke er. Nye stramninger Kritikken kommer på et tidspunkt, hvor der igen er røre omkring antiterrorlovgivningen. Regeringen har netop sendt et forslag om en ny pakke i høring i Folketinget. Jørn Vestergaard håber derfor, at der nu er bedre tid til at få skrevet paragrafferne utvetydigt. Hvilken effekt ønsker du af din kritik?

»Det er en appel til Folketinget. Jeg har et stærkt ønske om, at Folketinget vil præcisere de bestemmelser, så der ikke er usikkerhed. Så de ikke er mere vidtgående end rimeligt«, siger Jørn Vestergaard. Samtidig med kritikken kommer han med en række forslag til, hvordan det kan gøres bedre. I dag kan så forskellige forbrydelser som vold, frihedsberøvelse, overtrædelse af våbenloven og drab føre til samme straf - fængsel op til livstid. Og det forvirrer. Et af forslagene går på at differentiere mellem forbrydelserne. Ligesom det er et bud, at straffen kan forhøjes med indtil det halve, hvis man begår kriminalitet i forbindelse med terror.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her