Opgaver uden for retterne indbragte sidste år dommerne i alt 47,4 millioner kroner, og dermed er niveauet for bijobberiet fortsat højt trods flere års kritik. Men indtægterne ved bibeskæftigelse faldt dog en anelse i 2005 i forhold til året før, da de samlede indtægter ud over dommerlønnen løb op i 48,9 millioner kroner. Også sidste år var det især en række dommere i Højesteret, som havde mest travlt ved siden af det ordinære job. I gennemsnit tjente hver højesteretsdommer 741.000 kroner på bijobberi sidste år. Dommergerningen ikke påvirket Men bibeskæftigelsen er ikke gået ud over dommergerningen. I hvert fald er retspræsidenterne ikke skredet ind. I en oversigt fra det såkaldte præsidentråd hedder det, at dommernes indberetninger ikke har givet »grundlag for at statuere, at bibeskæftigelse for nogen dommer har betydet, at vedkommende ikke har kunnet opfylde sine forpligtelser i stillingen som dommer«. Bijobberiet har heller ikke betydet noget for dommernes habilitet, lyder det. Vil sprede job Blandt dommerne i landets øverste domstol er der dog stor forskel på niveauet. Nogle dommere har indberettet cirka 70 opgaver, mens andre kun er noteret for en håndfuld. Den årelange debat om bijobbene har ført til, at regeringen foreslår at sprede opgaverne ud på flere hoveder. En dommer må fremover på sine bijob højst tjene, hvad der svarer til halvdelen af lønnen for hovedstillingen, fremgår det af et lovforslag, som blev fremsat i januar. Ændringen vil få virkning fra 1. januar 2007.
Dommere tjente igen millioner på bijob
Lyt til artiklen
