Forældre gider ikke skolebestyrelsen

Kun få skoler har kampvalg om pladserne til de kommende fire år i skolebestyrelserne. Andre skoler har simpelthen ikke kunnet skrabe nok forældre sammen til at danne en beslutningsdygtig bestyrelse. Det sker i en tid, hvor skolerne ellers melder om flere forældre, der vil blande sig gevaldigt i alt, der vedrører deres egne poder. Men engagementet falder drastisk, når det handler om gruppen. Ingen visioner Derfor foreslår psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår John Halse at gøre op med pseudodemokratiet en gang for alle og nedlægge skolebestyrelserne. »Der er larmede stilhed ude til opstillingsmøderne, indtil nogen har overgivet sig. Det gør de som 'Louise i 5. b's mor', men der er ingen valgtale, visioner om skolemad eller mere idrætsundervisning. Andre gange har ingen meldt sig, så den gamle bestyrelse må støvsuge terrænet for kandidater«, siger John Halse, der har været foredragsholder til et utal af opstillingsmøder for at trække forældre til. »Den nuværende form matcher ikke den moderne families behov. Skolebestyrelser er jo ved at ende som en rugekasse for kandidater til byrådet«, siger han. Ikke en løsning Erik Lorentzen, formand for Danmarks Skolelederforening, erkender, at udviklingen går den forkerte vej. Han tror, at det skyldes forældrenes usikkerhed om, hvad opgaven egentlig indebærer: »Desuden kan det være svært at få øje på den reelle magt, fordi tingene først kan ses i praksis flere år efter«. Han peger på, at nedskæringerne i folkeskolen betyder, at bestyrelserne skal svinge sparekniven. Det har forældrene ikke lyst til. »Men løsningen er ikke at nedlægge bestyrelserne. Skolerne har brug for de direkte indspark, som forældrene giver«, siger Erik Lorentzen, der omvendt ikke tror, at mere regulær indflydelse kan lokke flere til at stille op. Formand for børne- og kulturcheferne Per B. Christensen mener derimod, at den enkelte skoleleder bør overveje, hvordan de sikrer bestyrelserne mere kompetence og mere reel indflydelse. »Det er grund til at tage den manglende deltagelse særdeles alvorligt. Den er et vink med vognstang om, at bestyrelserne har overlevet sig selv i deres nuværende form. Men det er afgørende, at de erstattes af et nyt organ, fordi der er brug for dialogen med forældrene«, siger Per B. Christensen, der foreslår, at skolebestyrelser og daginstitutioner laver netværksbestyrelser. Skole og Samfund arbejder i øjeblikket på et udspil, der skal få flere forældre i bestyrelserne. Indtil videre peger de på rullende valg med mulighed for at vælge nye medlemmer hvert andet år, så forældre ikke skal binde sig for en fireårsperiode. Ulige bestyrelser John Halse ser hellere et klasseforældreråd med mere vidtgående beføjelser end at indkøbe chips til klassefesten. Og et repræsentantskab med forældre fra hver klasse, som mødes med ledelsen en til to gange om året. Bestyrelsesmedlemmerne er typisk højtuddannede fædre. Akademikere indtager en tredjedel af pladserne i Storkøbenhavn, mens to ud af tre på landsplan er mænd. »De dominerer, fordi det er maskulint at sidde i bestyrelser. Det smager af magt og indflydelse. Det giver afstivning til den moderne mand at have overskud til også at engagere sig i sine børns skole og nærmiljø«, siger Kenneth Reinicke, kønsforsker ved Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter.