Regeringen vil igen skære i kontanthjælp

Et indhug i kontanthjælpen skal tvinge de unge mellem 25 og 29 år i job eller uddannelse. Sådan lyder udmeldingen fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), efter at nye tal viser, at ledigheden blandt de 16-24-årige er nede på 3,2 procent. Så nu er han klar til at udvide ordningen til at gælde næste alderstrin. Professor: Økonomiske incitamenter virker »Vi skal sikre, at unge går uddannelsesvejen i stedet for at gå på kontanthjælp. Hvis vi vil kunne garantere, at det buldrende opsving skal fortsætte, skal vi fremtidssikre også på det her område. Vi skal presse de unge til at tage uddannelse«, siger ministeren, der bakkes op af Niels Westergaard Nielsen, professor ved Handelshøjskolen i Århus. »Ungepakken fra 1996 har vist, at økonomiske incitamenter virker«, siger han til ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Men ministerens forslag kalder ikke på opbakning fra Venstres sædvanlige støtter i Dansk Folkeparti. De forudser, at aldersgruppen 25-29 år skal behandles anderledes end de helt unge. »Når man kommer over 24 år, så er man jo typisk kommet i den alder, hvor man begynder at stifte familie og skal forsørge børnene«, siger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedspolitisk ordfører i DF. LO er forargede Heller ikke Socialdemokraternes arbejdsmarkedspolitiske ordfører Thomas Adelskov tror på ideen med at tage pengene fra folk som incitament til at finde job eller begynde på uddannelse. I LO vækker beskæftigelsesministerens udmelding direkte forargelse. »Jeg synes, det er uanstændigt, at man tænker i pisk og atter pisk af de ledige. I stedet for at give folk lidt overskud tager man pengene fra dem, så de kan bruge al deres energi på at have økonomiske problemer i stedet for at tænke på at komme i arbejde«, siger Harald Børsting, der er faglig sekretær for arbejdsmarked og beskæftigelse i LO. Tallene kan snyde Selv om tallene og statistikkerne taler deres eget sprog, mener arbejdsmarkedsforsker og adjunkt på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard, at man skal være varsom med at konkludere ud fra dem. Tallene er slørede, for når man kommer i aktivering, figurerer man ikke længere som ledig. »Regeringen og økonomer har altid ledt efter eksempler på, at det virker at skære i ydelserne. Men der er ikke lavet nogen empiriske undersøgelser, der viser, at det er tilfældet«, siger han.