En ny type krigslegetøj har fundet vej til hylderne i discountkæden Netto. Et af slagtilbuddene op til denne weekend er en håndgranat til børn. Legetøjsgranaten, der har stor lighed med virkelighedens våben, vækker anstød i den pædagogiske verden. En forsker opfordrer Netto til at fjerne granaterne fra butikkerne. Men det afviser kædens direktør. Et upersonligt børn »Det her er perverteret«, siger lektor Hans Henrik Knoop, der forsker i leg og læreprocesser på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han mener, at legetøjsgranaterne spiller an på de selvmordsbomber, som med den senere tids anslag i Europa også er rykket nærmere på danskernes hverdag. »Det her ligner for meget den frygtelige tragedie, som verden befinder sig i for tiden, til at man kan lave sjov med det. Der er ikke brug for, at børnene lærer at smide med granater, men at de lærer at løse konflikter på anden vis«, siger Hans Henrik Knoop. Han peger på, at håndgranater især er kendt som våben, der bruges til at kaste ind i lukkede rum for at dræbe alle, som opholder sig dér: »På den måde er det et mere kynisk og upersonligt våben. Jeg ville ikke købe en legetøjshåndgranat til børn i min familie. Det er en grim leg, og det er ikke engang sund kampsport«, siger forskeren. Vil af med granaterne Han understreger, at det er en vigtig del af drengenes opvækst, at de får lov at tumle sig og lege vilde lege. Han kan også godt acceptere noget krigslegetøj. »Der er en glidende overgang fra den sunde leg til det perverterede«, siger forskeren, som mener, at grænsen er overskredet med håndgranaterne til børn. »Jeg synes, man skal finde en gylden middelvej. Jeg vil opfordre Netto til at fjerne granaterne fra hylderne«, siger Hans Henrik Knoop. Men det afviser Nettodirektør Thomas Jellum: »Der er ingen lov mod at sælge dem. Vore kunder kan godt selv vurdere, om de vil have dem«. Han siger, at granaterne er bestilt for et halvt år siden: »I dag ville vi nok overveje det en ekstra gang«, siger han med henvisning til »den ændrede situation, som Danmark står i«. »Der er nok en anden bevågenhed i forhold til krig og våben. Hvis der var færre krige i verden end for et halvt år siden, ville det her nok ikke have været et problem. Jeg vil ikke benægte, at timingen kunne have været bedre«, siger Thomas Jellum.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























