Politiet anklages for at tjekke farten de forkerte steder

Bilister møder politiets fotokontrol på veje, der ikke er plagede af ulykker, og det strider direkte imod de retningslinjer, som Justitsministeriet har udstukket til politiet. Det vækker harme blandt fagfolk. De anklager politiet for at bruge en alt for lille del af deres kontroltimer på de farligste veje. Det betyder, at kontrollen slet ikke redder de liv, som den kunne. »Jeg er skuffet over, at politiet ikke bruger flere måletimer på ulykkesramte veje«, siger Vejdirektoratets ekspert i fotokontrollen, projektleder Lárus Ágústsson: »Jeg har i årevis sagt til politiet, at de prioriterer de farligste veje for lavt. Jo flere ulykker der sker på de veje, hvor man kontrollerer fart, jo flere ulykker kan man forhindre«. Omlægning af kontrol Ifølge Lárus Ágústsson skal politiet bruge to tredjedele af måletimerne på ulykkesramte veje for at få en trafiksikkerhedsmæssig effekt. Der er langt endnu. For et halvt år siden krævede Justitsministeriet i et brev til politidirektøren og samtlige politimestre, at politiet omlagde kontrollen til de farligste veje. Anledningen var, at politiet kun brugte 44 procent af tiden i fotovognene på de ulykkesplagede veje. Nye tal fra Rigspolitiet afslører imidlertid, at politiet fortsat bruger nøjagtigt samme andel af måletimerne på disse veje, nemlig 44 procent. »Derved opnås ikke de trafiksikkerhedsmæssige gevinster, der ville kunne nås med den givne politistyrke«, fastslår professor i risikohåndtering ved Lunds Universitet, Kurt Petersen. Sverige og Norge har gode resultater netop med massiv koncentration på uheldsbelastede strækninger. I Norge er antallet af ulykker på de målte farlige veje faldet med 20 procent. Spildt tid på skoleveje I Danmark er der ingen dokumentation for, at fotokontrollen redder liv. Her bruger politiet 17 procent af kontroltimerne på skoleveje og 22 procent på veje, hvor utrygge borgere har ringet til politiet og ønsket kontrol med fartbøller. »Men det er ret sjældent, at skolebørn kommer til skade på vej til og fra skole. Og når politiet måler på de veje, hvor borgerne er utrygge, viser det sig faktisk, at folk slet ikke kører for stærkt på dem«, siger Lárus Ágústsson fra Vejdirektoratet. Han udarbejder analyser af kontrollen til politiet.