Stor mystik om smittespredning

I flere år var den farlige fugleinfluenza af typen H5N1 begrænset til Sydøstasien. Så begyndte den pludselig for få måneder siden at dukke op i Europa, Afrika og senest Indien. Men hvorfor den gør det, er en gåde, forskerne ikke kan få hold på. Den globale spredning af fugleinfluenza er som en bil, der har stået længe og rumlet i tomgang, og så pludselig går i gear og drøner af sted: Rekordagtig spredning WHO har netop oplyst, at 13 nye lande er ramt af smitten siden begyndelsen af februar. En rekordagtig spredning af virus. Vilde fugle på træk er af mange udpeget som de store og mest oplagte syndere. Men flere organisationer, bl.a. Dansk Ornitologisk Forening og BirdLife International, er skeptiske over for teorien. »Spredningsmønstret peger ikke på, at det er vilde fugle, der forårsager de mange tilfælde af fugleinfluenza. Faktisk peger forekomsten af udbrud på, at det kan være noget andet, der spreder smitten. Vi ved bare ikke hvad«, siger Tine Stampe, Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Ifølge Tine Stampe lægger DOF sig i sin holdning til fugleinfluenzaens spredning tæt op ad BirdLife International. Teori om vilde fugle er tynd BirdLife mener, at eksempelvis de tilsyneladende uforklarlige udbrud i Nigeria kan skyldes ukontrolleret import af smittet fjerkræ. Organisationen peger på, at der generelt er meget lidt dokumentation for vilde fugle som smittespredere, og at mange af de ramte områder ikke passer med hverken trækfugleruter eller tidspunkterne for de store fugletræk. Ifølge BirdLife er transporter af inficeret fjerkræ over landegrænserne den mest sandsynlige smittevej. Eksperterne har svært ved at se en forbindelse mellem de spontane udbrud af fugleinfluenza i f.eks. Indien, Tyrkiet, Italien, Østrig, Nigeria og Tyskland. Spredning matcher ikke trækruter Man kan takket være ringmærkning i vid udstrækning følge fuglenes veje og vildveje, men nogen sikker sammenhæng mellem trækruter og smittespredning kan ikke altid ses, siger lederen af ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Kasper Thorup. »Det er et mærkeligt mønster, vi står over for, og bestemt ikke det spredningsmønster, vi ville forvente i forhold til trækruterne. Men det udelukker ikke, at trækfugle kan være involveret i spredningen. Det er jo ikke alle fuglene, der holder sig til de sædvanlige trækruter«, siger Kasper Thorup. Flere forhold i spredningsmønstret af virus H5N1 betegner Kasper Thorup som nærmest gådefulde. »Det er eksempelvis noget af et mysterium, at man fandt H5N1-smittede knopsvaner i Kroatien sidste efterår. Det passede slet ikke med trækfuglenes ruter. Fundet af døde knop- og sangsvaner på den tyske ø Rügen er også delvis uforklarligt, for Rügen ligger uden for de trækruter, hvor der kunne tænkes at være virusinficerede fugle«, siger Kasper Thorup. Fisk får kyllingelort BirdLifes teori er, at svanerne i Kroatien kan være smittet via en nærliggende fiskefarm, hvor fiskene er fodret med lort fra kyllinger. I Frankrig har fundet af en enkelt smittet and i en forstad til Lyon vakt forundring. Men netop dét fund lader sig måske forklare ved, at der er tale om en taffeland, som kommer fra Sortehavsområdet og spreder sig vestover, mener Kasper Thorup. Nigeria er en gåde Nigeria ligger faktisk inden for en af de vilde fugles trækruter, men alligevel er det mærkeligt, at landet pludselig får H5N1-smitte blandt sine fjerkræ. »Hvis smitten er kommet til Vestafrika med de vilde fugle, kunne man forvente en stribe af døde trækfugle på ruten. Men det er der ikke, og det er sært«, siger Kasper Thorup.