Fysisk handikappede savner job

Sidder du i kørestol og er spastisk lammet, er dine chancer for at finde et arbejde og blive en del af det øvrige samfund ikke blevet meget bedre siden tiden lige efter Anden Verdenskrig. »Der er ikke kommet flere i arbejde i dag end i efterkrigstiden«, siger overlæge Peter Uldall, der har speciale i hjerneskadede børn på Rigshospitalet : »Der er i den grad behov for en indsats, hvor man støtter spastisk lammede børn i at få skolekundskaber, så de har en større mulighed for at finde job senere«. Svært ramt Noget af forklaringen er, at en stor del af denne handikapgruppe er så svært ramt både fysisk og psykisk, at de ikke kan klare et job. Men andre ville have evnerne, hvis der fandtes flere fleksible jobtilbud for handikappede. Samtidig har mange været igennem en skolegang, hvor hverken lærere eller myndigheder har haft særlige ambitioner på de unges vegne. Normalt begavede »Selv blandt de børn i undersøgelsen, der ikke har modtaget specialundervisning - og dermed må formodes at være normalt begavede - har under halvdelen fået et job senere i livet. Det er meget bekymrende«, siger Peter Uldall. Normalt er det ifølge Registerloven ikke tilladt at registrere handikappede, og derfor kan det være svært at lave præcise undersøgelser over deres skolegang og senere liv. Men i en særlig sygdomsundersøgelse ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF) følger man spastisk lammede danskere fra fødslen. Få lever i parforhold Peter Uldall, der har været leder af undersøgelsen de seneste 15 år, har sammenholdt børn, der er født fra 1965-1978, med gruppen, som blev født under Anden Verdenskrig fra 1940-1945. I den første gruppe har kun en tredjedel beskæftigelse i dag. I efterkrigstiden var tallet stort set tilsvarende. SIF har også set på de handikappedes øvrige integration i samfundet. Her viser det sig, at knap to tredjedele af de 29-35-årige bor i egen bolig, 13 procent bor hos forældrene, mens 16 procent bor på institution, herunder også plejehjem. Under en tredjedel lever i parforhold. »Det er stort set samme fordeling som i 1970'erne for dem født i 1940-45. Altså heller ingen forbedring her«, siger Peter Uldall. 10.000 spastisk lammede Ifølge Spastikerforeningen findes der cirka 10.000 danskere med spastisk lammelse. Hvert år fødes der 2-3 børn ud af hver 1.000 levendefødte med handikappet. 90 procent af tilfældene menes at opstå som skader i fostrets hjerne, før barnet bliver født. I andre tilfælde sker skaden i forbindelse med fejl under selve fødslen, for eksempel på grund af iltmangel. Handikappets omfang varierer meget, men fælles for alle er det fysiske handikap. En del har desuden indlæringsvanskeligheder, epilepsi eller synsproblemer. Hver femte er handikappede Der findes hverken opgørelser eller skøn over, hvor mange danskere, der lever med et fysisk handikap. Tæller man alle typer af handikap med - også ordblinde - vurderer Beskæftigelsesministeriet, at hver femte dansker lever med et handikap. En stor del af den gruppe er i job, men Danmark halter fortsat bagefter lande som USA, Storbritannien og andre europæiske lande. Både når det gælder indsatsen i skolen, på arbejdsmarkedet og forsøget på at skaffe netværk til handikappede. Mål: 2.000 i job I december 2004 lancerede regeringen en handleplan til 80 millioner kroner, som skal få flere handikappede ud på arbejdsmarkedet og dermed ud blandt andre mennesker. Målet er at få 2.000 flere handikappede ud på arbejdsmarkedet om året. I øjeblikket er en del forsøgsprojekter sat i gang, og socialminister Eva Kjer Hansen (V) har tidligere udtalt til Politiken, at lovgivningen vil blive revideret, når disse forsøgsprojekter er færdige ved udgangen af i år.